Kommune vil ændre navn på divisionshold

Hvis Holbæk Kommune skal redde fodboldklubben Holbæk B&I fra konkurs, skal førsteholdet skifte navn fra Nordvest FC til noget, hvor ordet 'Holbæk' indgår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne i Holbæk Kommune skal tage stilling til, om de vil yde økonomisk førstehjælp og redde Holbæk B&I fra konkurs. Og det kan meget vel betyde et farvel til navnet på klubbens 2. divisionshold »Nordvest FC«.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Branding for pengene

Holbæk Kommune vil nemlig have branding for pengene (800.000 kroner netto årligt), hvis den skal redde HB&I's økonomi.

Derfor er et af de kontante krav i den samarbejdsaftale, der mandag blev drøftet i kultur-og fritidsudvalget, at »Holbæk« på ny skal indgå i divisionsholdets navn, hvis sponsoratet skal udbetales.

- Jeg er selv gammel holbækker, og mit hjerte banker for Holbæk og de blå trøjer, siger Brian Bo Jensen, der er formand for Holbæk B&I.

Skal i byrådet

Han understreger, at det ikke er ham, men generalforsamlingen, der skal tage beslutningen om at skifte navn på holdet. Navnet kan de ikke komme udenom, hvis Holbæk Kommunes sponsorat skal komme klubben til gode.

Mandag undlod kultur- og fritidsudvalget at tage stilling til den økonomiske situation og har overladt beslutningen til økonomiudvalget og byrådet.


Nyhedsoverblik