Ensomhed er en af årsagerne til, at unge lader sig radikalisere.
Det mener man i Holbæk Kommune.
- Det er ingen unge, der lader sig radikalisere for radikaliseringens skyld. Det, man ser, og det, der findes evidens for, det er, at man typisk ikke har noget tilhørsforhold. Man er ensom, man søger nogle sociale fællesskaber, og så en dag, møder man et netværk, som man bliver inviteret ind i eller lader sig indrullere i, siger Mads Bruus Madsen, der er afdelingsleder i Ung Holbæk Fritid og Forebyggelse.
Et udtryk for mistrivsel
Det er på Mads Bruus Madsens bord, at sager om radikaliserede unge i kommunen havner, både når det handler om islamisme, rocker - bandemiljøet og kriminalitet. Han må ikke udtale sig om Kundbysagen, men udtaler sig generelt.
Kriminalitet, misbrug, radikalisering, selvskadende adfærd. Jamen det er et udtryk for mistrivsel af en eller anden slags
- Kriminalitet, misbrug, radikalisering, selvskadende adfærd. Jamen det er et udtryk for mistrivsel af en eller anden slags, siger han til TV ØST.
I Holbæk Kommune forsøger man at komme mistrivslen til livs i opløbet blandt andet ved hjælp af bekymringssamtaler med den unge.
- Den allervigtigste forebyggelse er, at vi sørger for, at vores børn og unge har nogle sociale tilhørsforhold. Altså har nogle tilhørsforhold i nogle fællesskaber, der har værdi for dem. Hvis vi lykkes med det, så er vi rigtig godt hjulpet i forhold til kriminalitet og radikalisering, siger han.
Handlingsplan for radikalisering
I flere år har der været handlingsplaner for, hvordan radikalisering skal til livs. Og sidste år udgav regeringen en ny handlingsplan. Metoderne lyder blandt andet, at både kommuner og politikredse til inddrages og opkvalificeres.
Midt - og Vestsjællands Politi bekræfter over for TV ØST, at de har flere sager om radikalisering liggende på deres bord, men de vil ikke stille op til interview af hensyn til den verserende Kundbysag. Men det vil kollegaerne hos Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi til gengæld.
- Episoden i København i 2015 ved Krudttønden har jo gjort, at der er kommet meget mere opmærksomhed, så der er mange flere. Der er opmærksomme på bekymrende adfærd, og så får vi også flere henvendelser, siger Thorkild Steen Jensen, Politiinspektør hos Midt – og Vestsjællands Politi.
Politikredsen får flere henvendelser om radikalisering. Og seks gange om året mødes politikredsen med repræsentanter fra PET og socialstyrelsen for at blive bedre til at håndtere radikaliserede unge.
- Det er typisk, at vi får underretninger fra skoler eller også fra vores egne medarbejdere, som bemærker at en ung pludselig får en anden adfærd. Det er lige fra, at man isolerer sig eller ændrer påklædning i radikal grad, eller skriver noget i en stil, som påkalder sig opmærksomhed. Mere skal der såmænd ikke til, og det er nok til, at vi tager en bekymringssamtale med den unge og de sociale myndigheder, siger Thorkild Steen Jensen.
Myndigheder var opmærksomme på Kundby-pige
I Kundby-sagen var myndighederne også opmærksomme på den unge kvinde allerede i 2015.
Holbæk Kommune, Midt - og Vestsjællands Politi samt PET afholdt flere bekymringssamtaler med den dengang 15-årige pige. Men dengang mente PET ikke, at hun udgjorde en sikkerhedsrisiko, og det var først, da familien anmeldte hende for at opbevare kemikalier i kælderen, at hun blev anholdt.
Det kan være vanskeligt for kommunerne at vide, hvem der vil udvikle sig som en potentiel sikkerhedsrisiko.
I Holbæk Kommune håber man at ku ta sagerne i opløbet.
- Jeg har en tro på, at vi har nogle gode værktøjer, og jeg har også en tro på, at de skaber den ønskede effekt langt hen ad vejen. Men man kan ikke fange alle, siger Mads Buus Madsen fra Holbæk Kommune.