Kommune kæmper mod massivt udslip - viser sig at være slam

Torsdag indløb en melding om, at en gylleslange var sprunget i Mørkøv. Nu viser det sig, at slangen ikke indeholdt gylle men slam.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

100 tons slam er løbet ud i et vandløb nær Torbenfeldt Gods ved Mørkøv i Nordvestsjælland.

Først lød meldingen fra Holbæk Kommune på, at en slange med gylle var lækket ved Torbenfeldt Gods. Nu viser det sig, at de mange tons som slangen udslap indeholdt slam.

Det oplyser Holbæk kommune.

quote Der er konstateret døde fisk, og vandet har taget farve af det her slam

Birgitte Wendelboe, afdelingsleder i Holbæk Kommunes miljøafdeling

- Vi har konstateret, at der ikke er tale om gylle, men slam fra en slange, der er sprunget, siger Birgitte Wendelboe, afdelingsleder i Holbæk Kommunes miljøafdeling, til TV ØST

Lige nu kæmper beredskabet fra Vestsjællands Brandvæsen med at begrænse skaderne, efter at den store mængde slam er løbet ud i et vandløb syd for Mørkøv.

Artiklen fortsætter under billederne.

Miljøafdelingen i Holbæk Kommune skal de kommende dage undersøge, hvilke konsekvenser udledningen af de mange ton slam har efterladt sig
Miljøafdelingen i Holbæk Kommune skal de kommende dage undersøge, hvilke konsekvenser udledningen af de mange ton slam har efterladt sig Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk
 
  Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk

- Status er, at vi i samarbejdet med beredskabet har bremset påvirkningen (af udslippet red.) til omgivelserne. Der er sat forskellige initiativer i gang for at opsuge slammen, siger Birgitte Wendelboe.

Døde fisk i området

Selvom miljøafdelingen I Holbæk Kommune endnu ikke har et fuldkomment overblik over miljøkonsekvenserne i området, så har udledningen af slammen allerede fået konsekvenser.

- Vores umiddelbare vurdering efter, at vi har kigget ved åen er, at fisk og fauna ikke har lidt skade længere ned i systemet, men der er konstateret døde fisk, og vandet har taget farve af det her slam, siger Birgitte Wendelboe.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk

Det er endnu uvist, hvem der har ansvaret for slamslangen. Holbæk Kommunes miljøafdeling oplyser, at det også er noget, som man er i gang med at undersøge.

- Det er en sag, der fylder meget i dag. Vi gør alt, hvad vi kan for at få reduceret påvirkningen så meget som muligt, og der er fortsat aktivitet derude, siger hun. 

img_6426_06-09-2018.jpg
Læs også
100 ton gylle er løbet ud i vandløb - naturen har allerede taget skade
img_6426_06-09-2018.jpg
Læs også
100 ton gylle er løbet ud i vandløb - naturen har allerede taget skade

 


Nyhedsoverblik