Kommune går videre med planer om omstridt biogasanlæg

Et flertal i klima- og miljøudvalget i Holbæk Kommune har besluttet gå videre med planerne om et biogasanlæg ved Snævre på trods af store protester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et par hundrede vrede borgere var tirsdag morgen mødt op foran rådhuset i Holbæk for at forsøge at påvirke politikerne i klima- og miljøudvalget til at skrotte planerne om et omstridt biogasanlæg ved Snævre Vest.

Men det lykkedes ikke.

img_2619.jpg
Læs også
Massivt opbud til morgendemo mod biogasanlæg
img_2619.jpg
Læs også
Massivt opbud til morgendemo mod biogasanlæg

På morgenens udvalgsmøde besluttede Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Liberal Alliance nemlig at gå videre med planerne – også selvom det er en upopulær beslutning.

- Vi er sat i kommunalbestyrelsen for at træffe nogle beslutninger, og nogle gange er man nødt til at træffe beslutninger, der går imod vores borgere. Det er bare ærgerligt, men vi er også nødt til at sige ja tak til de muligheder, der byder sig, siger udvalgsformand John Harpøth (DF) til TV ØST.

Artiklen fortsætter under videoen...

Sådan her så det ud, da borgerne demonstrerede foran rådhuset.

Konstaterede lugtgener

Borgerne har protesteret mod et biogasanlæg ved Snævre Vest, blandt andet fordi de frygter tung trafik på børnenes skoleveje og – ikke mindst – lugtgener fra anlægget.

quote Vi er sat i kommunalbestyrelsen for at træffe nogle beslutninger, og nogle gange er man nødt til at træffe beslutninger, der går imod vores borger

John Harpøth (DF), formand, klima- og miljøudvalget, Holbæk

Borgernes protester var også grunden til, at Venstre sammen med Enhedslisten stemte imod forslaget.

- Vi har desværre måttet konstatere, at sådan et biogasanlæg lugter. Så mener vi ikke, det er rimeligt at lægge det et sted, hvor vi har så mange beboere næsten ved siden af, siger udvalgsmedlem Peter Nilsson (V).

0018i9.jpg
Læs også
Ny kamp mod biogasanlæg:
Da et udvalgsmedlem lugtede forkert – blev borgerne så taget ved næsen?
0018i9.jpg
Læs også
Ny kamp mod biogasanlæg:
Da et udvalgsmedlem lugtede forkert – blev borgerne så taget ved næsen?

Det er anden gang, at et biogasanlæg i området ved Sønder Jernløse er på plakaten. Den første gang tog Peter Nilsson på besøg hos et biogasanlæg i Ikast-Brande Kommune i Jylland svarende til det, der er planer om i Holbæk - og her konstaterede han altså, at det lugtede. Det fik kommunalpolitikerne i Holbæk til i december at skyde planerne til hjørne, og dermed troede borgerne, at de havde vundet kampen.

quote Vi har desværre måttet konstatere, at sådan et biogasanlæg lugter. Så mener vi ikke, det er rimeligt at lægge det et sted, hvor vi har så mange beboere næsten ved siden af

Peter Nilsson (V), medlem, klima- og miljøudvalget, Holbæk

- Jeg synes, det var vigtigt at tage biogasanlægget af dengang, fordi der kom en af vores kollegaer i kommunalbestyrelsen og sagde, at han havde en god næse, og det lugtede. Det blev vi andre urolige over, for vi stoler på, at når han kommer hjem og siger de her ting, så er det også rigtigt, siger John Harpøth.

Men efterfølgende har Ikast-Brande Kommune og energiselskabet Nature Energy oplyst, at lugten i området kom fra en nærliggende minkfarm, der netop havde fået kørt gylle ud.

Peter Nilsson - Biogas
Læs også
Planer om biogasanlæg til 200 millioner skrottet – Venstre-politikers næse spillede central rolle
Peter Nilsson - Biogas
Læs også
Planer om biogasanlæg til 200 millioner skrottet – Venstre-politikers næse spillede central rolle

- Derfor må vi sige, at vi igen må op på hesten og finde ud af, hvad der er bedst med den ene og den anden placering. Vi har besluttet os for at være mere grønne, og så mener jeg også, at vi skal sige ja tak til et biogasanlæg, siger John Harpøth.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nature Energy har selv oplyst, at der ikke vil være lugtgener ved biogasanlægget.
Nature Energy har selv oplyst, at der ikke vil være lugtgener ved biogasanlægget. Foto: Nature Energy

Fastholder lugt fra anlæg

Og nu har politikerne i Holbæk altså genoptaget planerne om et biogasanlæg blot 500 meter fra den oprindelige placering. Men Peter Nilsson fastholder, at det ikke var en lugt af gylle, der ramte ham, da han var på besøg ved biogasanlægget i Ikast-Brande.

quote Måske er det simpelthen grænseværdierne, der er for høje, i forhold til hvor fintfølende vi er som mennesker

Peter Nilsson (V), medlem, klima- og miljøudvalget, Holbæk

- Det er jeg ret sikker på. Jeg arbejder til daglig som smed og kommer på både minkfarme og svinefarme og industrianlæg, og jeg mener godt, jeg kan kende forskel på den ene og den anden ting. Det, jeg lugtede derovre, var sådan en sød gæringslugt. Det var i hvert fald ikke en minklugt, det kan jeg godt garantere, siger han.

Han mener, at det måske især er reglerne for grænseværdier ved biogasanlæg, den er gal med.

- Udfordringen er jo, at den menneskelige næse lugter en del mere, end grænseværdierne er. Så måske er det simpelthen grænseværdierne, der er for høje, i forhold til hvor fintfølende vi er som mennesker, siger Peter Nilsson.

Udover at gå videre med planerne besluttede klima- og miljøudvalget, at der på mandag skal holdes et ekstraordinært temamøde om biogasanlægget for at få belyst sagen mere grundigt.

Det nye biogasanlæg koster omkring 200 millioner kroner. Det er energiselskabet Nature Energy og en række lokale landmænd, der vil investere i anlægget.

TIDSPLAN FOR PROCESSEN OMKRING BIOGASANLÆGGET:

PLACERING 1 - SNÆVRE VEST

8. januar: KMU Placering valgt og dermed prioriteret igangsat

16. januar: ØKU Placering valgt og dermed prioriteret igangsat

26. februar: KMU 1. behandling - Nyt planforslag mm. behandles

6. marts: ØKU 1. behandling - Nyt planforslag mm. behandles

13. marts: KB 1. behandling - nyt planforslag mm. behandles

14. marts - 9. maj: 8 ugers offentlig høring af planforslag mm., inkl. borgermøde i perioden

28. maj: KMU 2. behandling – endelig vedtagelse

12. juni: ØKU 2. behandling – endelig vedtagelse

19. juni: KB 2. behandling – endelig vedtagelse

20. juni: Offentliggørelse af vedtagelse

18. juli: Klagefrist 4 uger fra offentliggørelse

 

 

Kilde: Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) på Facebook


Nyhedsoverblik