Knivstikkeri i Holbæk

To 16-årige anholdt for knivstikkeri mod en 15-årig i Holbæk-området natten til langfredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var angiveligt et jalousi-drama, der kort efter midnat natten til langfredag udløste et knivstikkeri i Holbækområdet.

Det oplyser Michael Hansen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST fredag morgen.

- En 15-årig blev stukket i venstre arm og gerningsmændene viste sig at være to 16-årige. Vi fik anmeldelsen klokken 00.45 og ved hjælp af hunde fandt vi frem til den ene gerningsmand. Ham kunne vi anholde klokken 01.33 og nogle timer senere fandt vi frem til den anden, fortæller Michael Hansen.

Her fredag morgen overvejes det om de to 16-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Michael Hansen oplyser, at de to 16-åriges værger og de sociale myndigheder er orienteret.


Nyhedsoverblik