Knivoffer fra Holbæk mangler stadig at blive afhørt

Den 48-årige mand, som tirsdag blev fundet liggende blødende i det nordøstlige Holbæk, er endnu ikke blevet afhørt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et makabert syn, som tirsdag formiddag mødte et par, da de gik en tur i den nordøstlige del af Knudskoven i Holbæk. Her opdagede de en 48-åirg mand ligge blødende i skovbunden.

Betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi har det meste af dagen ledt efter den formodet gerningsmand og været talstærkt tilstede i området omkring Knudskoven.

Men nu har de mange betjente forladt området. Sagen efterforskes ifølge politiet dog stadig på højtryk.

Næste skridt i den efterforskning bliver at afhøre knivofferet, men den 48-årige mand er ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi stadig ved at blive opereret og derfor endnu ikke afhørt nærmere i sagen.

Efterlyser stadig vidner i sagen

Mandens tilstand betegnes i øvrigt stadig som kritisk, men stabil.

Alt tyder på, at manden har været udsat for et røveri, hvor han fik stjålet sin pung og mobiltelefon.

Politiet vil gerne tale med vidner, der enten har set noget, eller som ud fra signalementet kan give oplysninger til sagen. Ring til politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik