Kilovis af slam spredt ved renseanlæg i Svinninge

Et hul i et opsamlingsrør betød i dag, at der blandt andet flød med menneskeafføring ved Svinninge Renseanlæg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et ulækkert syn, der i dag mødte naboerne til Svinninge renseanlæg.

Ved et uheld gik der nemlig hul på et opsamlingsrør, der var fyldt med resterne af blandt andet menneskeafføring.

- Normalt er sådan et rør lige så hullet som en nylonstrømpe, men opstår der en gasproduktion, og porerne er stoppet, så bliver den fuld og flækker, forklarer John Metzsch, der er chef for spildevand hos FORS. Det er dem, der på vegne af Holbæk Kommune driver rensningsanlægget.

quote Havde man stået ved siden af, så var man nok blevet væltet omkuld

John Metzsch, chef for spildevand, FORS

Ikke set før

Det ildelugtende slam var blevet spredt ud over et større område ved rensningsanlægget. Og det gav altså lidt af et oprydningsarbejde for kloakmedarbejderne fra Holbæk Kommune, som skulle spule den ulækre masse væk fra vej og grøfter.

- Vi har ikke set sådan noget her før. Det er første gang, jeg har hørt om det i Danmark. Selvfølgelig lige i dét den går op, den mængde slam, der ryger ud… Havde man stået ved siden af, så var man nok blevet væltet omkuld, fortæller spildevandschefen.

Oprydningsarbejdet ved Svinninge Rensningsanlæg er endnu ikke helt færdigt, og det fortsætter derfor i morgen. Vejen ved rensningsanlægget er dog farbar igen.


Nyhedsoverblik