Kaare Dybvad: Politiets ressourcer skal bruges anderledes

Socialdemokraten Kaare Dybvad har kaldt justitsminister Søren Pind (Venstre) i samråd. Han mener, at grænsekontrollen tærer på politiets ressourcer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man spørger folketingsmedlem og medlem af retsudvalget socialdemokraten  Kaare Dybvad, så mener han, at der er kommet mere kriminalitet i Holbæk centrum, end der plejer at være.

Det skyldes ifølge ham at politiet bruger alt for mange kræfter på grænsekontrollen og for lidt krudt på at opretholde ro og orden i Holbæk. Derfor har han nu kaldt Søren Pind (Venstre) i samråd om brug af politiets ressourcer.

- Vi har kunnet se, at volden i Holbæk er eskaleret voldsomt efter regeringen fjernede betjente fra vores område. Derfor må justitsministeren nu tage affære og genoprette lov og orden, også i Holbæk. Betjentene skal tilbage på gaden hvor de hører til, siger Kaare Dybvad.

Bande hærger i Holbæk

I forbindelse med regeringens indsats ved grænsen, er der overført 37 årsværk fra Midt- og Vestsjællands Politi. Betjente, som ifølge Kaare Dybvad er savnet på gaden.

- Vi oplever ting, vi har aldrig har set i vores del af landet. Folk bliver overfaldet umotiveret, bliver røvet eller ligesom stukket med kniv. I andre byer i politikredsen har man set skyderier i gaderne. Søren Pind kaldte sig selv sheriffen da han trådte til, men jeg tror ikke at den her form for lovløshed var gået i det vilde vesten, siger han.

Vi har før fortalt på TV ØST, at en bande hærger på stationen i Holbæk, og at folk føler sig utrygge.


Nyhedsoverblik