I dag får "Moffe" sin dom: Anklager kræver tre års fængsel

Den 46-årige murer Claus "Moffe" Nielsen fra Holbæk får i dag sin dom, efter han er tiltalt for at have solgt cannabisolie til syge danskere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 46-årige murer Claus "Moffe" Nielsen fra Holbæk skal i dag have sin dom.

Hovedpunkterne i retssagen mod mureren lyder på over 92 kilo marihuana, 51.000 chokoladeknapper med THC og en bestilling af produkter for mere end 2,7 millioner kroner.

Den 46-årige murer er sammen med fire andre tiltalt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer ved at have indkøbt, forarbejdet og solgt euforiserende stoffer i form af cannabisolie. 

Nu også børneporno

I et tillæg til anklageskriftet fremgår det, at Claus "Moffe" Nielsen også er tiltalt for at være i besiddelse af og for at udbrede børneporno.

Det drejer sig ifølge anklageskriftet om 14  pornografiske fotos af personer under 18 år, som Claus "Moffe" Nielsen er tiltalt for at være i besiddelse af. Han skal desuden have videresendt to af billederne til andre.

Tiltalen om børneporno har Claus "Moffe" Nielsen erkendt sig skyldig i.

Det er Claus "Moffe" Nielsen tiltalt for:

Anklager kræver tre års fængsel

Domsafsigelsen begynder klokken 13 ved Retten i Holbæk.

Anklager Lise Frandsen mener, at Claus "Moffe" Nielsen kan dømmes efter straffelovens §191.

Denne paragraf kan kun bruges, hvis der er tale om mindst 10 kilo marihuana, og ifølge anklageren drejer denne sag sig om hele 92 kilo. Hun kræver, at Claus ”Moffe” Nielsen idømmes tre års fængsel og en bødestraf på 25.000 kroner. 

Forsvareren mener dog, at 1,5 års betinget fængsel er nok.

Anklager kræver tre års fængsel til Claus Moffe Nielsen fra Holbæk for at sælge cannabisolie.