Hvor hurtigt må man køre?

Det kan være svært at findeud af, hvor stærkt man må køre, når der er 3 forskellige fartbegrænsninger på 1500 meter. Men det er da nu lavet om på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har skabet meget forvirring, men det har sikkert også betydet, at flere har overtrådt fartbegrænsningerne. På 1500 meter var der nemlig 3 forskellige fartbegrænsninger på Ringstedvej ved Igelsø og Kvanløse. Det skriver Sjællandske.dk.

Efter flere års kamp for at få reduceret de 3 forskellige fartbegrænsninger, kan Kvanløse Sogns Beboerforening nu betragte det som en lykkelig udgang. De har nemlig fået de 3 hastighedsbegrænsninger reduceret til 2. Og det betyder nu, at hvor man før måtte køre 80 kilometer i timen mellem de to byer nu kun må køre 60 kilometer i timen.

- Vi er meget glade for, at politiet har truffet dén beslutning, siger Jens E. Jørgensen til Sjællandske, formand for Kvanløse Sogns Beboerforening.

Før var det muligt at køre 70 kilometer i timen gennem Igelsø, og mellem Igelsø og Kvanløse var det 80 kilometer i timen, og så måtte man køre 50 kilometer i timen gennem Kvanløse.

Nu er det blevet en smule letter at finde ud af. Nu hedder det 60 kilometer i timen gennem Igelsø, 60 kilometer i timen mellem de to byer, og så må man stadig kun køre 50 kilometer i timen i Kvanløse.    

Der kommer også en ny lysregulering i nærheden af Ny Kro, og her håber de også på, at den vil medvirke til, at bilerne sænker deres fart.


Nyhedsoverblik