Hval under kniven

I pinsen strandede den første grindehval i Isefjorden i mere end 100 år. Onsdag blev den parteret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev kigget - og fotograferet - på stranden i Kisserup.

Abdi Hedayat og Mikkel Post fra Zoologisk Museum i København kom forbi med de store køkkenknive, fordi der var gjort et sjældent fund. Lørdag i pinsen var Bent Saaby med til at finde en grindehval på stranden foran sit sommerhus, og det er første gang siden 1884, at sådan en type hval er fundet i Isefjorden.

- Mine naboer troede først, at det var en sæl, men jeg kunne se, at det var en hval, fortæller Bent Saaby Jensen.

Skelettet blev skåret fri for kød i løbet af et par timer, og allerede fra om få uger vil man kunne finde skelettet i samlingerne på Zoologisk Museum.

Hvalen døde måske af sult, for maven var tom.