Hun genoplivede sin morbror - Sarah er en af 8.000 nye hjerteløbere

Hun kalder det "almindelig medmenneskelighed" at blive en af Trygfondens 8.000 nye hjerteløbere her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sarah Basnov fra Holbæk var for halvandet år siden vidne til, at hendes morbror fik hjertestop. Det var en aften, hvor de sad og spillede kort i bridgeklubben, at morbroren får det dårligt.

quote Når man nu har gjort det en gang, og det virkede, og så synes jeg, det er almindelig medmenneskelighed at hjælpe, hvis man kan

Sarah Basnov, hjerteløber, Holbæk

Hun beskriver det i dag som en surrealistisk oplevelse, men i øjeblikket handlede hun resolut, og det skulle vise sig at være det helt rigtige at gøre.

- Han lukkede ned – og var bare væk. Vi fik hurtigt lagt ham ned og konstaterede, der var noget galt. Så gik jeg bare i gang med hjertemassage, fortæller Sarah Basnov, der har taget førstehjælpskursus på frivillig basis.

En anden ringede 1-1-2, imens en af de andre fra kortbordet løb efter en hjertestarter, som befandt sig på den nærliggende bådehavn.

- Vi fik sat hjertestarteren på, og den gav et enkelt stød, fortæller Sarah Basnov.

En hjertestarter er en avanceret maskine, der både kan give stød til hjertet, så det starter med at slå igen, men også fortæller brugeren, hvornår der skal gives hjertemassage.

- Hjertestarteren sagde, vi skulle fortsætte med hjertemassage. Det gjorde vi i godt 10 minutter, ind til redderne kom frem. Da de kom, var min morbror ikke ved bevidsthed, men vi kunne se, han var i live.

Klar til at gøre det igen

Det var Jørn Bornhardt, som i nøjagtigt 14 minutter fik hjertemassage af sin niece, den aften i kortklubben, indtil ambulancefolkene ankom.

- Det var dramatisk. Jeg var hunderæd for, at jeg havde fået en hjerneskade. Men det har jeg ikke, fordi Sarahs hjertemassage har gjort, der er kommet blod med ilt til hjernen hele tiden. Det er helt fantastisk, fortæller han i dag og tilføjer.

- Hun er min øjesten. Det er hende, der har gjort, at jeg lever i dag.

Artiklen fortsætter under billedet

- Det var dramatisk. Jeg var hunderæd for, at jeg havde fået hjerneskade. Men det har jeg ikke – fordi Sarahs hjertemassage har gjort, der er kommet blod med ilt til hjernen hele tiden. Det er helt fantastisk, fortæller Jørn Bornhardt.
- Det var dramatisk. Jeg var hunderæd for, at jeg havde fået hjerneskade. Men det har jeg ikke – fordi Sarahs hjertemassage har gjort, der er kommet blod med ilt til hjernen hele tiden. Det er helt fantastisk, fortæller Jørn Bornhardt. Foto: Privat

Oplevelsen har selvsagt sat sine spor i Sarah Basnovs tanker. Men hun er ikke i tvivl om, hun ville kunne gøre det igen. Hun har derfor tilmeldt sig om en af de næsten 8.000 borgere her i regionen, som har tilmeldt sig Trygfondens Hjerteløberordning.

- Når man nu har gjort det en gang, og det virkede, og så synes jeg, det er almindelig medmenneskelighed at hjælpe, hvis man kan, siger hun om beslutningen.

Hurtig indsats øger overlevelse

TrygFondens Hjerteløberordning organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Fokus er at minimere tiden fra hjertestoppet indtræffer, til hjælpen når frem.

quote - Det gør en kæmpe forskel, det du gør med hjertelungeredning. Personen får tre gange så lang tid til at overleve i

Mark Russel, førstehjælpsinstruktør, Trygfonden

Ordningen blev rullet ud i Region Sjælland i går, 1. maj, som den sidste af landets fem regioner. Hos Trygfonden fortæller førstehjælpsinstruktør og leder af SafetyGroup.dk, Mark Russell, at det er afgørende med hurtig hjælp, når en person falder om med hjertestop.

- Hvis du kan give stød inden for to minutter, er overlevelseschancen helt op til 80 procent.

Og ind til hjertestarteren kommer på, er hjertelungeredning afgørende.

Førstehjælper
Læs også
Stort flertal skrotter hjerteredderordning og indfører ny
Førstehjælper
Læs også
Stort flertal skrotter hjerteredderordning og indfører ny

- Det gør en kæmpe forskel, det du gør med hjertelungeredning. Personen får tre gange så lang tid til at overleve i, og du vinder tid til hjertestarteren kommer på, og du øger chancen for, at der er noget stødbart, til at få hjertet i gang igen, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet

- Det gør en kæmpe forskel, det du gør med hjertelungeredning. Personen får tre gange så lang tid til at overleve i, og du vinder tid til hjertestarteren kommer på, og du øger chancen for, at der er noget stødbart, til at få hjertet i gang igen, forklarer førstehjælpsinstruktør og leder af SafetyGroup.dk, Mark Russell.
- Det gør en kæmpe forskel, det du gør med hjertelungeredning. Personen får tre gange så lang tid til at overleve i, og du vinder tid til hjertestarteren kommer på, og du øger chancen for, at der er noget stødbart, til at få hjertet i gang igen, forklarer førstehjælpsinstruktør og leder af SafetyGroup.dk, Mark Russell. Foto: Privat

For selvom et hjertestop indtræffer, så er der mange gange stadig energi i hjertet, forklarer han, og derfor er hjertemassagen afgørende.

Flere overlever hjertestop

Kristian Bundgaard Ringgren er læge ved hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus. Det er ham, der hvert år opdaterer tallene i Dansk Hjertestopregister.

- Vi ved, at det, der er alpha og omega for, at folk overlever, er en hurtig indsats. Det er hjetelungeredning og stød med hjertestarter, siger han.

Han forklarer, at et øget fokus på at starte genoplivning før ambulancen ankommer, siden 2001 har gjort, at markant flere overlever et hjertestop. Det har betydet en stigning i antallet af personer, der overlever et hjertestop uden for hospitalet fra 3,9 procent i 2001 til 16 procent i 2018.

Ambulance
Læs også
Ambulancen kommer hurtigere frem - ventetid er den korteste i fem år
Ambulance
Læs også
Ambulancen kommer hurtigere frem - ventetid er den korteste i fem år

- Tal fra 2018 viser, vi er oppe på, at 77 procent får hjertelungeredning, inden ambulancen ankommer, siger han.

83.000 hjerteløbere i Danmark

Der er ikke nogen særlige krav for at blive hjerteløber. Ordningen har på den konto tidligere høstet kritik, men ifølge Mark Russel er der intet, der peger på, at folk melder sig, hvis ikke de føler sig kvalificerede.

- Og bliver man i tvivl, så vil der altid være sundhedsfagligt personale til at guide en, når der er ringet 1-1-2, siger han og lader forstå, at det værste, man kan gøre i tilfælde af hjertestop, er intet at gøre.

En opgørelse har vist, at 98 procent af hjerteløberne sidste år har et førstehjælpskursus i bagagen.

- Jeg er fortaler for, der ikke skal være for mange krav. Det kan hurtigt få folk til at springe fra. Og det handler om, at der skal være et finmasket net af hjerteløbere, for at hjælpen når hurtigt frem.

Hjertestarter
Læs også
Sådan kan du gå dig til en hjertestarter i dit lokalområde
Hjertestarter
Læs også
Sådan kan du gå dig til en hjertestarter i dit lokalområde

På landsplan findes der i dag over 83.000 hjerteløbere. Det gør, at op mod 20 personer bliver alarmeret i tilfælde af hjertestop.

Hjerteløbere i en radius af 1800 meter bliver alarmeret af alarmcentralen, når der indløber et opkald om hjertestop. Systemet er bygget op, så hjerteløberne får forskellige opgaver. Når 1-1-2 får et opkald om hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret på deres telefon via appen TrygFonden Hjerteløber.

Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente nærmeste hjertestarter.

Kritik af ny ordning

Det er regionsrådet i Region Sjælland, der har besluttet, at TrygFondens Hjerteløber-ordning skal erstatte den eksisterende hjerteredderordning, Danmark Redder Liv.

Dermed bruger alle fem regioner samme ordning. Problemet har været, at regionerne hidtil har haft forskellige systemer, der ikke har kunnet tale sammen.

Beslutningen blev bakket op af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Liberal Alliance, imens SF og Dansk Folkeparti stemte imod.

Fra Dansk Folkeparti lød kritikken blandt andet fra regionsrådsmedlem Julie Jacobsen i november 2019:

- Vi mener, at Danmark Redder Liv er et rigtig godt produkt med gode tilbud, der varetager de frivillige. De er forsikret, kan blive debriefet, er enten fagligt uddannet eller har et førstehjælpskursus på minimum fire timer. Det er der ikke i TrygFondens.

Hjerteløbere på 3000 missioner

Hos TrygFonden forklarer projektchef, Grethe Thomas, at intet tyder på, at manglende førstehjælpskursus har vist sig at være nogen udfordring i ordningens tre leveår.

quote Vi har tillid til, at man kun melder sig, hvis man føler sig kompetent til det

Grethe Thomas, projektchef, TrygFonden

- Vi ved, at mellem 250.000-300.000 danskere om året tager førstehjælpskursus, så vi ved, at blandt hjerteløberne har 98 procent et førstehjælpskursus. Vi har tillid til, at man kun melder sig, hvis man føler sig kompetent til det, siger hun.

Og når det kommer til forsikring, så hænger det sådan sammen, at det er en frivillig indsats, man yder, og derfor dækker ens fritidsforsikring, forklarer Grethe Thomas, der også forklarer, at der bliver taget hånd om de frivillige.

Artiklen fortsætter under billedet

Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden forklarer, at intet tyder på, at manglende førstehjælpskursus har vist sig at være nogen udfordring i ordningens tre leveår.
Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden forklarer, at intet tyder på, at manglende førstehjælpskursus har vist sig at være nogen udfordring i ordningens tre leveår. Foto: Trygfonden/PR

- 90 minutter efter, du har været af sted, modtager du et spørgeskema, hvor du bliver spurgt til dine oplevelser, og her får du mulighed for at få debreefing, hvilket du også kan gøre via hjerteløber.dk, siger hun.

Førstehjælper
Læs også
Vækker kritik - hjerteredder-projekt ser ud til at blive droppet
Førstehjælper
Læs også
Vækker kritik - hjerteredder-projekt ser ud til at blive droppet

Siden Hjerteløberordningen gik i luften i september 2017, har de sundhedsfaglige medarbejdere på regionernes vagtcentraler aktiveret hjerteløbere som supplement til det professionelle beredskab ved 3.000 formodede hjertestop.

Man kan tilmelde sig som hjerteløber via Hjerteløber-appen, som man downloader i App Store eller via Google Play. Du kan tilmelde dig uanset hvor i Danmark, du bor.

Trygfonden anbefaler, at du føler dig hjemme i livreddende førstehjælp, før du tilmelder dig. Læs mere på hjertestarter.dk.


Nyhedsoverblik