Holbæks borgmester vinder dialogpris på Folkemødet

Christina Krzyrosiak Hansen (S) modtog søndag Dialogprisen på Folkemødet på Bornholm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- I de halvandet år jeg har været borgmester, der har noget af det mest fantastiske, jeg har oplevet, været den dialog, som jeg har haft med borgerne. Tusind tak.

Sådan lød det fra Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er borgmester i Holbæk Kommune og nu også vinder af Dialogprisen, som hun modtog søndag på Folkemødet på Bornholm.

- Dialog er en svær ting, lød det fra borgmesteren, efter hun fik overrakt prisen.

- Dialog er noget, som specielt os politikere skal blive ved med at øve os på igen og igen og igen. Fordi vi er jo politikere for, at vi skal repræsentere en befolkning, men hvis ikke vi øver os på den dialog, vi har med hinanden, så tror jeg, at vi kan få nogle udfordringer.

Udover præmien skal hun næste år holde dialogtalen på Folkemødet.

OM FOLKEMØDETS DIALOGPRIS:

  • Folkemødets Dialogpris uddeles til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatter.
     
  • Prisen består af hæderen, et diplom, en statuette, der går videre til næste års vinder, og muligheden for at holde en tale på Hovedscenen ved næste års prisoverrækkelse.
     
  • Juryen er Bornholms borgmester, Winni Grossbøll, samt repræsentanter for de fire partnere bag prisen: formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds forretningsudvalg Chris Preuss, CEO i Lead Agency, Søren Kaster, og formand for Foreningen Folkemøde Jann Sjursen.
     
  • De foregående vindere er 2013/Esben Lunde Larsen (Venstre), i 2014/Pia Olsen Dyhr (SF), 2015/Ida Auken (Radikale), 2016/Uffe Elbæk (Alternativet), 2017/Lise Lott Blixt (DF) og 2018/Jacob Mark (SF).

Praktikker blev fremhævet

I nomineringen af Holbæks borgmester bliver hendes tirsdag-praktikker blandt andet nævnt. En gang om ugen tager Christina Krzyrosiak Hansen på arbejde i en lokal virksomhed eller i en institution i kommunen og oplever, hvordan hverdagen er der.

Dialogpris
Læs også
Lokale socialdemokrater nomineret til folkelig pris
Dialogpris
Læs også
Lokale socialdemokrater nomineret til folkelig pris

På sådanne arbejdsdage får hun et indblik i borgernes hverdag og udfordringer, og hun sørger også for at være tilstede rundt om i kommunen, så hun kan møde så mange som muligt af borgerne i Holbæk Kommune, der er en af Danmarks geografisk største kommuner.

Der var i alt fem politikere nomineret til Dialogprisen. Her fra området var Magnus Heunicke (S) også nomineret. Sidste år var det Jacob Mark (SF), der løb med prisen.


Nyhedsoverblik