Der var lagt op til en bundgyser, da Holbæk B&I lørdag eftermiddag var en tur i Sønderjylland.
I Løgumkloster ventede et opgør mod FC Sydvest, der som holbækkerne frister en tilværelse nederst i tabellen.
Det begyndte godt, men endte skidt for gæsterne.
Holbæk kom foran i 1. halvleg på et mål af Kristoffer Dirksen, men efter pausen var det sønderjyderne, der kunne juble.
Først fik FC Sydvest udlignet og kort før tid fik Holbæk så endnu et gok i nøden, da hjemmeholdet scorede sejrsmålet til 2-1.
Dermed ligger nordvestsjællænderne sidst i rækken, hvor fire hold rykker ned. Lige nu er der fem point op til overlevelse.