Holbæk-svømmer vinder to gange DM-guld

Rikke Møller Pedersen fra Holbæk vandt to guldmedaljer ved DM på langbane i Bellahøj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var kun 0,35 sekunder, der adskilte førstepladsen fra andenpladsen i disciplinen 100 meter bryst ved weekendens danmarksmesterskaber på langbane i Bellahøj.

Og det var svømmeren Rikke Møller Pedersen fra Holbæk Svømmeklub, der snuppede førstepladsen med tiden 1.08,89 minutter.

Andenpladsen tog Matilde Schrøder fra H2Odense med tiden 1.09,24 minutter, mens tredjepladsen gik til Josefine B. Pedersen fra VAT Cph-MK31. Hun kom ind i tiden 1.09,90 minutter.

Men det var ikke kun på 100 meterdistancen, at Rikke Møller Pedersen var hurtigst. I disciplinen 200 meter bryst kom Holbæk-svømmerne ind næsten fem sekunder før andenpladsen. 

Rikke Møller Pedersen
Læs også
Holbæk-svømmer vinder OL-bronze i holdkap
Rikke Møller Pedersen
Læs også
Holbæk-svømmer vinder OL-bronze i holdkap

Her var tiderne 2.25,95 minutter til Rikke Møller Pedersen på førstepladsen, mens Anna Wermuth fra H2Odense kom ind på tiden 2.30,10 minutter. Tredjepladsen gik til Thea Blomsterberg fra Sigma Swim Birkerød på tiden 2.32,83 minutter.

Udover de to guldmedaljer til Rikke Møller Pedersen fik Holbæk Svømmeklub tre bronzemedaljer ved DM på langbane, der blev afviklet på Bellahøj Svømmestadion.


Nyhedsoverblik