Den paralympiske svømmer Lasse Winther Andersen fra Holbæk blev sidst i sit indledende heat i 50 meter fri.
Han svømmede i tiden 26,51, og det var ikke nok til at kvalificere sig til aftenens finale.
Den 22-årige svømmer stiller op i hele seks discipliner i Rio, men ikke i sin favoritdistance 200 meter butterfly. Den er nemlig ikke på det paralympiske program.
Kom med på et afbud
Det var egentlig slet ikke meningen, at Lasse Winther Andersen skulle have været med til Rio, men fordi Ruslands atleter blev udelukket fra PL på grund af de mange dopingproblemer i landet, gav det plads til seks ekstra danske atleter - deriblandt Lasse Winther Andersen.
Lasse Winther Andersen er født med PFFD, Proximal femural foecal deficiency. Det betyder, at han har for kort lårben, og han svømmer i klasse 10 ved PL, der er for atleter med mindst handicap.
Det er anden gang Holbæk-svømmeren deltager ved PL. Den 22-årige midtsjællænder var også med for fire år siden i London, hvor han ikke kvalificerede sig til nogen finaler.