Holbæk-sejler mister stor føring til OL.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen er røget uden for medaljepladserne efter dagens sejladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige så lyst, det så ud for Holbæk-sejleren Jena Mai Hansen og hendes sejlerkollega i 49'eren Katja Salskov-Iversen i morges - ligeså mørkt ser det ud efter dagens sejladser.

Duoen lå nemlig på en førsteplads efter sejladserne i weekenden, men måtte tage til takke med en ærgerlig 16. plads i den ottende sejlads, der blev afviklet i dag ved OL i Rio.

Sejlerne må trække deres dårligste sejlads fra, men da danskerne slæber rundt på en diskvalifikation fra den første sejlads ved OL, er 16.-pladsen foreløbig blevet dyr for dem.

Dermed røg de ned på fjerdepladsen, hvor de fortsat ligger efter en 2. plads i den niende sejlads.

De to sejlere skal i vandet igen i morgen.

 


Nyhedsoverblik