Holbæk Kommune sorterer i skraldet

I Holbæk Kommune har man iværksat en forsøgsordning, der skal sikre, at borgerne sorterer deres affald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1000 husstande i Holbæk Kommune har fået en ekstra skraldespand i indkørslen.

Det skyldes en ny forsøgsordning i kommunen, der går ud på, at affaldet skal sorteres bedre. Forsøgsordningen, som har været i gang siden februar, er iværksat af Holbæk Forsyning, der tilstræber at leve op til den ressourcestrategi, som regeringen inden for få uger fremlægger.

Mere optimal udnyttelse
Under forsøgsordningen skal renovationsmedarbejderne sørge for at sende borgernes affald til sortering i stedet for til forbrænding, og det betyder mere optimal udnyttelse af de mange aflagte materialer.

- Vi vil rigtig gerne give vores kunder i Holbæk Kommune muligheden for at sortere genanvendelige materialer fra, siger Annette Vangslev, der er afdelingsleder i Holbæk Forsyning.

Overvejende tilfredse
Selvom borgerne i Holbæk Kommune skal være ekstra omhyggelige, når de går ud med skraldet, er de overvejende tilfredse med den midlertidige ordning.

- Jeg synes, den er fantastisk god. Så er vi fri for at køre på omlastningen ligeså ofte. Den er desuden nem at finde ud af det, og det synes jeg er rart, siger Marianne Doktor, der er med i forsøgsordningen.


Nyhedsoverblik