Holbæk-borgmester sikrer landets bedste valgresultat

Intet sted i landet har et parti fået så godt et resultat som i Holbæk Kommune, hvor borgmester Christina Krzyrosiak Hansen løftede partiet helt op i himlen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver gang 10 vælgere stemte i Holbæk Kommune, så satte de seks af dem kryds ved Socialdemokratiet eller personligt ved en af listens kandidater.

Det er ikke bare et absolut flertal - det er også valgets allerbedste resultat for noget parti i Danmark.

Sådan er status dagen derpå i kommunen, hvor det lykkedes den unge borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), at hive landets allerbedste valgresultat hjem.

quote Mange har stemt på Socialdemokratiet, men de er ikke alle sammen socialdemokrater

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester, Holbæk Kommune

Med 58,9 procent af stemmerne skrev hun sig således ind i partiets historie og stillede sig forrest i rækken over socialdemokratiske højborge i Danmark.

- Jeg tror ikke rigtig, jeg har forstået endnu, hvad der egentlig er sket. Jeg tror helt ærligt ikke rigtigt, at jeg har forstået det endnu. Jeg er virkelig taknemmelig for den tillid, som borgerne har vist mig, siger borgmesteren til TV2 ØST onsdag formiddag. 

En stor del af stemmerne er angiveligt på hende personligt. Der er dog endnu ikke offentliggjort personlige stemmetal fra kommunen. 

Holbæk blev den eneste kommune i vores område, hvor et parti erobrede den totale magt. Kun i fem andre kommuner på landsplan lykkedes det et parti at gøre Holbæk-socialdemokraterne kunststykket efter.

KommuneParti bag absolut flertalStemmeandel
HolbækSocialdemokratiet58,9
FrederikshavnSocialdemokratiet57,4
GentofteKonservative57,1
VallensbækKonservative53,9
BrøndbySocialdemokratiet53,4
NyborgVenstre51,9
HerningVenstre50,5

En klar plan

De mange stemmer skal arbejde - og borgmesteren har allerede en plan for, hvad der skal arbejdes med. 

- En ting, som vi kommer til at sætte fokus på lige med det samme, er vores ældreområde. Det skal vi have løftet. Vi står ligesom mange andre kommuner med en kæmpe rekrutterings-udfordring, der gør, at vi ikke kan skaffe medarbejdere nok. Det har vi simpelthen brug for at få løst, sagde borgmesteren. 

Læs også
Christina Krzyrosiak stormer frem og sikrer absolut flertal i Holbæk
Læs også
Christina Krzyrosiak stormer frem og sikrer absolut flertal i Holbæk

Også klimaområdet og boligudvikling i lokalområderne i Holbæk Kommune står højt på politikerens prioriteringsliste.

VIDEO: Der var stor glæde i Holbæk, da det stod klart, at den siddende borgmester kan blive på posten efter nytår - denne gang med absolut flertal i ryggen.


Faldt i armene på sin mor

Efter resultatet stod klart i nat, var det da også en begejstret borgmester, der faldt om halsen på sin mor, og bagefter talte med TV2 ØST.

Trods det absolutte flertal og de politiske ønsker lovede hun, at Socialdemokratiet ikke kommer til at regere alene i Holbæk.

- Det kan godt være, at vi har flertallet alene rent stemmemæssigt, men vi kommer til at samarbejde med flere partier. Jeg har garanteret, at jeg vil sikre et bredt samarbejde, og det vil jeg også gøre, sagde hun natten til onsdag.

Læs også
Den store borgmesterkabale er faldet på plads - se listen her
Læs også
Den store borgmesterkabale er faldet på plads - se listen her

Hun understregede overfor TV2 ØST, at der er tale om en sejr for de mange kandidater i kommunen, der har slidt i de seneste mange måneder for at sikre et godt resultat.

Hun er dog også ydmyg over resultatet.

- Jeg kan godt se, at der er mange, der har stemt på Socialdemokratiet, men de er ikke alle sammen socialdemokrater. Jeg tror, at det gavner kommunen, når vi sidder flere partier rundt om bordet. Jeg tror, at vi træffer de bedste beslutninger sådan. Det er sikkert, at alle partier, der kommer med i en konstituering - men alle er med til at sidde rundt om bordet i de næste fire år og få indflydelse, siger hun.

0 % optalt
Opdateres om 3:00

    Nyhedsoverblik