Holbæk arbejder på højtryk med at skaffe pasningsmuligheder efter brand

Holbæk Kommune arbejder lige nu på at finde pasningsmuligheder til 128 børn, efter der tirsdag opstod brand i en daginstitution.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holbæk arbejder på højtryk med at skaffe pasningsmuligheder efter brand

Mens 40 brandfolk fra tre brandstationer kæmper med at slukke flammerne i Daginstitutionen Eventyrlunden i Holbæk, så forsøger kommunen at finde pasningsmuligheder til de 128 børn, der er tilknyttet institutionen.

Det oplyser Holbæk Kommune.  

quote Der er desværre ikke nogen pasningsmuligheder i dag. Det er simpelthen alt for kort varsel

Mads Jakobsen, pressekonsulent i Holbæk Kommune

- Vi er i øjeblikket ved at undersøge de bedste løsninger, som vi kan tilbyde forældrene fra i morgen. Det er omdrejningspunktet lige nu, siger Mads Jakobsen, pressekonsulent i Holbæk Kommune.

- Der er desværre ikke nogen pasningsmuligheder i dag. Det er simpelthen alt for kort varsel, tilføjer han.

Har intet overblik over økonomiske konsekvenser

Kommune arbejder på at samle hele stuer bestående af børn og personale samme sted.

- Hvor omgivelserne desværre ikke er de samme, så sigter man efter at samle folk, så ansigterne bliver de samme, siger Mads Jakobsen.

Hos Holbæk Kommune kan man ikke sige noget om, hvilke økonomiske konsekvenser branden i daginstitutionen vil få. 

Læs også
Børnehave stod i flammer i Holbæk
Læs også
Børnehave stod i flammer i Holbæk

- Det kan vi først sige, når politiets teknikere kan komme ind på stedet, siger Mads Jakobsen.

Har afspærret området

Mens slukningsarbejdet foregår, er Stenhusvej spærret for trafik i sydlig retning fra rundkørslen ved Skagerakvej.

- Da indsatslederen kom frem til stedet, er branden allerede gået gennem taget, og der brænder kraftigt i den her nyere institution, siger Lasse E. Hansen, beredskabschef ved Vestsjællands Brandvæsen

Der blev straks tilkaldt assistance fra flere brandstationer, derfor er der lige nu omkring 40 brandfolk, 10 slukningskøretøjer og flere frivillige brandfolk fra i alt tre stationer på stedet. 

- En af udfordringerne er, at vi har haft brand i et gasskab, som vi ikke rigtig kunne lukke for. Det har vi haft et gasselskab til. Men det har medvirket til en kraftig brandspredning. 

Skaderne på stedet er ifølge beredskabschefen omfattende.

- Desværre er store dele af institutionen ramt af den her brand, og store dele vil formentlig brande helt ned. Vi er tidligst færdig med efterslukningsarbejdet i eftermiddag, siger Lasse E. Hansen.

- Det vil formentligt vare længe, før der kan være børnepasning der igen, tilføjer han.

Børnehuset Eventyrlunden er en integreret institution, som er normeret til 42 vuggestuebørn og 86 børnehavebørn. Vuggestuen og børnehaven ligger i hver sin ende af huset, og har hver sin legeplads.


Nyhedsoverblik