Hele DF's byrådsgruppe i Holbæk overvejer fremtiden

Alle fire medlemmer af DF's byrådsgruppe i Holbæk er så frustrerede over partiet, at de overvejer opstilling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste måneder har flere byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti forladt partiet enten til fordel for andre partier eller ved at trække sig helt.

Ifølge DR overvejer alle byrådsmedlemmer af partiet i Holbæk nu, om de vil genopstille.

Der har været uro i Dansk Folkepartis bagland siden de to store valgnederlag sidste år, hvor partiet først kun fik et medlem af Europa-Parlamentet og efterfølgende blev mere end halveret til folketingsvalget.

- Hvis ikke vi ser væsentlige fremskridt i forhold til fremtoningen på Christiansborg fra både Kristian Thulesen Dahl (formand red.) og hele ledelsen derinde, så har vi nogle helt bestemte overvejelser.

Læs også
DF-ledelse affejer kritik: - Det har ikke et klap med politik at gøre
Læs også
DF-ledelse affejer kritik: - Det har ikke et klap med politik at gøre

- For vi synes ikke, det er sjovt at kæmpe for dem på Christiansborg, hvis de har for meget fnidder, siger viceborgmester i Holbæk John Harpøth til DR.

Adspurgt om, hvorvidt alle fire medlemmer overvejer fremtiden i partiet siger han:

- Ja. Vi er frustreret over, hvad der sker. Det er både ærgerligt og skuffende for os herude.

Han fortæller til DR, at hans tidligere vælgere siger til ham, at partiet ikke er slagkraftige nok, og at Kristian Thulesen Dahl "har mistet mælet".

Flere andre har skiftet parti

Tidligere i juni skiftede byrådsmedlem i Næstved Ghita Nelander til Nye Borgerlige.

Læs også
Seneste afhopper fra DF: - Partitoppen bør tage vores kritik alvorligt
Læs også
Seneste afhopper fra DF: - Partitoppen bør tage vores kritik alvorligt

19. maj forlod de to byrådsmedlemmer Heino Hahn og John Pawlik fra Vordingborg partiet til fordel for Nye Borgerlige.

Heino Hahn og John Pawlik
Læs også
DF mister to byrådsmedlemmer: - De er ved at lave en dødssejler
Heino Hahn og John Pawlik
Læs også
DF mister to byrådsmedlemmer: - De er ved at lave en dødssejler

Seks dage efter forlod Tina-Mia Eriksen fra Ringsted Kommune Dansk Folkeparti til fordel for De Konservative. En håndfuld dage senere skiftede Henrik Kjølby til Venstre i Sorø.

Og seneste for en uge siden forlod det tidligere folketingsmedlem Claus Kvist Hansen partiet i Horsens.

Gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup frygter dog ikke, at de fire medlemmer af Holbæk byråd forlader partiet.

- Jeg er sikker på, at John Harpøth og andre stiller op for Dansk Folkeparti igen, for de kan godt lide Dansk Folkeparti og vores politik. Så de kan roligt stille op til næste valg, siger han til DR.


Nyhedsoverblik