Er det dig, der har vundet 7.4 millioner kroner i Lotto?
Danske Spil er lige nu på jagt efter en meget heldig mand eller kvinde, der fik sat alle numrene rigtigt i lørdagens udtrækning.
Alt i alt lyder gevinsten på 7.451.939 kroner.
Købt i Brugsen
Spilleren har vundet på en 5 ugers rækkekupon købt hos Dagli’Brugsen, Udbyvej 57, Tuse Næs ved Holbæk.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra den heldige spiller.