Hærværksmand fra Kalundborg løsladt

Den 46-årige mand, der har været sigtet i den store hærværkssag fra Kalundborg, blev i dag løsladt af retten i Holbæk. Hovedparten af beviserne holder ikke, fas

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beviserne holdt ikke

Den 46-årige Kim Andersen blev i dag frifundet i hovedparten af anklagerne imod ham i den store hærværkssag fra Kalundborg.

Manden var anklaget for hele 105 forhold – men kun kendt skyldig i syv forhold udover de 12, som han selv har erkendt.

I de øvrige forhold var der ikke tilstrækkelige beviser til at dømme ham skyldig, fastslog retten.

Kan gå hjem

Afgørelsen betød, at den 46-årige Kim Andersen kunne gå fra retten som en fri mand. Han har siddet varetægtsfængslet i mere end et halvt år i sagen – og dommeren vurderede, at den endelige dom i sagen – der falder den 19. november ikke vil kunne give ham yderligere straf. Her vil man også få svar på den afgørelse fra retslægerådet, der vurderer om eventuel længere straf kan afsones i fængsels eller om der bliver tale om en behandlingsdom.

Afgørelsen i dag har dog fastslået skyldsspørgsmålet.

Den 46-årige var lettet efter sin løsladelse.

- Jeg har det rigtig godt, for jeg er uskyldig. Jeg har lavet nogle få hærværksting, det har jeg erkendt, og jeg har kørt bil uden kørekort, det har jeg også erkendt, siger Kim Andersen til TV2 ØST. Han mener, at politiet har kørt hetz imod ham på grund af en gammel skattesag, og de sager han har erkendt forklarer han med, at netop den sag har tæret hårdt på ham.

- Jeg var ude af balance i en periode, hvor jeg ikke var mig selv, fordi jeg var meget presset på det tidspunkt, siger han til TV2 ØST.

Senioranklager Jens Ingerslev Olsen noterer sig dog, at Kim Andersen blev kendt skyldig i flere af forholdene, og at det var manglende beviser, der gjorde at han blev frikendt i de resterende. Blandt andet var videoovervågning af nogle af gerningsstederne ikke blevet sikret af politiet ligesom data fra en GPS i en bil, som politiet mener at Kim Andersens har kørt i er blevet slettet.

- Han bliver jo faktisk dømt for at have begået hærværksforhold i Kalundborg. Blandet mod nogle rendegravere hvor han har skrevet det her "mio" og at han også er dømt for at have begået hærværk mod flere biler, hvor der også har været ridset det her "mio" i den ene af dem, siger han til TV2 ØST.

Kaldenavnet "Mio" er gået igen på flere af gerningsstederne.

Senioranklageren mener ikke, at den egentlige gerningsmand har gået på fri fod i 6½ måned, mens Kim Andersen har været varetægtsfængslet.

- Det jeg har kunnet konstatere er, at der ikke har været nogen anmeldelser for lignende forhold i Kalundborg, så der må svaret jo umiddelbart være nej., siger han til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik