Gruppeslagsmål på kommunekontor

Gammelt nag udviklede sig mandag formiddag til slagsmål hos Borgerservice i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En større gruppe personer endte mandag formiddag i slagsmål hos Borgerservice i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En 25-årig mand og hans familie blev omkring klokken 11 passet op af to mænd på jobcenteret, og endte kort efter i slagsmål, hvor den 25-årige forsøgte at lægge sig mellem parterne.

To personer blev anholdt efter bataljen. De er nu sigtet for vold.

Politiet understreger dog, at de endnu ikke er færdige med at efterforske sagen.