Graffitimalere klædt i sort standsede togdriften

Fire sortklædte graffitimalere forvoldte tirsdag aften ikke bare hærværk i Holbæk. De var også årsag til, at togdriften måtte afbrydes i næsten en time.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire graffitimalere var tirsdag aften årsag til, at togdriften i Holbæk måtte afbrydes i næsten en time.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- En rengøringsmand overraskede graffiti-malerne, der tog flugten ud over banelegemet. Derfor var vi nødt til at stoppe togtrafikken på strækningen mens vi sikrede os, at de var væk, fortæller Martin Bjerregaard til TV ØST.

De fire blev overrasket klokken 22.30, og togdriften fra stationen blev afbrudt indtil klokken 23.15, oplyser politiet.

Kæmpe bogstaver på tog

Før de blev opdaget havde de fire sortklædte overmalet et tog med halvanden meter og sammenlagte ni meter lange bogstaver.

- Det er jo et omfattende stykke hærværk, og derfor er det ærgerligt, at de nåede at flygte, siger Martin Bjerregaard.

En af de fire tabte dog en handske i forbindelse med flugten, og denne handske vil politiet nu undersøge nærmere for spor.

 


Nyhedsoverblik