Genopbygning af vaskeri kan ramme sygehuse og koste arbejdspladser

Regeringens anlægsloft bremser Region Sjælland i at bruge forsikringspenge til at genopbygge vaskeriet på Holbæk Sygehus. Vaskeriet nedbrændte i 2018.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste år brændte Region Sjællands sygehusvaskeri på Holbæk Sygehus. Nu er forsikringssagen afsluttet, og regionen har fået 60,5 millioner kroner til at genopbygge vaskeriet.

Men hvis Region Sjælland genopbygger vaskeriet, overstiger det regeringens anlægsloft, som er en begrænsning på, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.

Holbæk Sygehus
Læs også
Sådan ramte branden Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus
Læs også
Sådan ramte branden Holbæk Sygehus

Derfor har Region Sjælland anmodet Indenrigsminister Astrid Kragh om at få dispensation fra anlægsloftet.

- Hvis vi ikke kan få dispensation for at genopbygge og overskride anlægsloftet, vil det gå ud over nogle af de investeringer, vi har planlagt, for eksempel på Nykøbing Falster Sygehus eller på Næstved Sygehus, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Hvad er et anlægsloft?

Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.

Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. 

Kan gå ud over Nykøbing Falster Sygehus

Branden opstod i vaskerummet den 6. juni 2018 og forårsagede, at fire bygninger på sygehuset brændte og styrtede sammen. Nu ønsker Region Sjælland at genopbygge vaskeriet for de 60,5 millioner kroner, den har fået tilbage fra forsikringen.

quote På Nykøbing Falster har vi besluttet at modernisere for mere end 500 millioner kroner, og det vil så betyde, at vi skal trække 60 millioner kroner ud af den plan

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Men på grund af anlægsloftet kan det altså gå ud over andre projekter, hvis ikke regionen får den dispensation af indenrigsministeren, som de har bedt om.

- Vi har jo aftalt en investeringsplan for den næste periode i vores budget. Der er blandt andet en stor modernisering af Nykøbing Falster Sygehus, siger Heino Knudsen.

- En genopførsel af et nyt vaskeri vil koste 60 millioner kroner, som forsikringen betaler. Men fordi vi har et anlægsloft, som er en max grænse for, hvad vi må bygge for, betyder det, at vi må bygge mindre eller modernisere mindre andre steder. Derfor håber vi på, at vi på grund af den her særlige situation kan få en dispensation.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Hvis vi ikke kan få dispensation for at genopbygge og overskride anlægsloftet, vil det gå ud over nogle af de investeringer, vi har planlagt, siger Heino Knudsen (S).
- Hvis vi ikke kan få dispensation for at genopbygge og overskride anlægsloftet, vil det gå ud over nogle af de investeringer, vi har planlagt, siger Heino Knudsen (S).

Kan også ramme Holbæk, Næstved og Sundhedsplatformen

Det er ikke kun Nykøbing Falster Sygehus, der risikerer at bøde, hvis indenrigsministeren ikke imødekommer anmodningen om dispensation.

- På Nykøbing Falster har vi besluttet at modernisere for mere end 500 millioner kroner, og det vil så betyde, at vi skal trække 60 millioner kroner ud af den plan. Det vil være rigtig skidt for sundhedsområdet. Men det kunne også være i Næstved eller på Holbæk Sygehus for eksempel, siger Heino Knudsen.

Anmodning om dispensation overholdelse af anlægsloft

I anmodningen om dispensation til indenrigsministeren skriver regionen blandt andet:

 

Under de givne betingelser vil en genopbygning og et samtidigt krav om

overholdelse af anlægsloftet betyde, at andre vigtige og store anlægsprojekter i de kommende år,

der skal komme borgerne i regionen til gode, ikke kan gennemføres som planlagt. Det gælder især de planlagte og meget tiltrængte moderniseringer af Næstved Sygehus og Nykøbing
Falster Sygehus.


Tilsvarende kan det betyde, at investeringer i øget digitalisering, der skal understøtte udviklingen mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen og styrke IT-sikkerheden, også må udsættes. Det gælder bl.a. investeringer i videre udvikling af Sundhedsplatformen og særligt den patientrettede del i Min Sundhedsplatform
 

Vil beholde arbejdspladser i regionen

Nykøbing Falster Sygehus blev i forvejen ramt lige efter branden, da det skabte ekstra travlhed på deres sygehusvaskeri. Og det gør det stadig. For Nykøbing Falster Sygehus varetager fortsat nogle af de vaskeriopgaver, som før blev klaret i Holbæk.

Brand på Holbæk Sygehus
Læs også
Medarbejdere skal med bus fra Holbæk til Nykøbing Falster
Brand på Holbæk Sygehus
Læs også
Medarbejdere skal med bus fra Holbæk til Nykøbing Falster

Sygehusvaskeriet i Holbæk plejede at klare sengetøjet og påklæde patienter og ansatte på Holbæk, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse samt i psykiatrien med sengeafsnit i Roskilde, Slagelse og Vordingborg.

- Vores vaskeri i Nykøbing Falster, som heldigvis kører på fuldt tryk, er opgraderet så meget, det kan, og resten er udliciteret i en midlertidig kontrakt, fordi vi har behov for at få vasket til vores sundhedsområde hver dag, siger Heino Knudsen.

Regionen kan drive vaskeriet billigere selv

Og der er en helt særlig grund til, at udlicitering af vaskeriet på sigt ikke er en løsning, mener regionsrådsformanden.

quote Grunden til, at vi har anmodet ministeren om dispensation er, at vi kan se, at vi kan drive et vaskeri selv for cirka halvanden million kroner mindre i drift om året

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

- Vi kan beholder arbejdspladserne i vores region, og det vil vi gerne. Forsikringen betaler for genopførsel af et nyt vaskeri, og derfor mener vi, at det er en helt særlig situation det her, siger Heino Knudsen.

- Grunden til, at vi har anmodet ministeren om dispensation er også, at vi kan se, at vi kan drive et vaskeri selv for cirka halvanden million kroner mindre i drift om året, end hvis vi udliciterer, siger Heino Knudsen.

Brand Holbæk Sygehus
Læs også
Kæmpe tøjlager for syv sygehuse brændt
Brand Holbæk Sygehus
Læs også
Kæmpe tøjlager for syv sygehuse brændt

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra indenrigsminister Astrid Krag, som dog ikke kan udtale sig om igangværende sager.

- Ministeriet behandler lige nu regionens anmodning om dispensation fra anlægsrammen. Jeg kan derfor ikke komme med yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en skriftlig udtalelse til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik