Gavebrev skal redde seminarium

I kampen om, hvilke byer i Region Sjælland, der får lov til at beholde deres videregående uddannelser, tager lokale politikere og interessegrupper nu alle midler i brug. Holbæks borgmester, Jørn Sørensen, har fundet et gammelt gavebrev fra 1963, som måske kan hjælpe Holbæk Seminarium.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge gavebrevet kan det blive meget dyrt at fravælge Holbæk som uddannelsesby. Det oplyser DR Sjælland.

- Der står i gavebrevet, at hvis seminariet skal bruges til andre formål end undervisning, så har Holbæk Kommune krav på at få udbetalt værdien af selve jorden, siger Holbæks radikale borgmester, Jørn Sørensen til DR Sjælland.

Jørn Sørensen har nu fået undersøgt, hvor meget seminariets 61.000 kvadratmeter store grund er værd i dag.

- Hvis man skulle få den kætterske tanke at sælge Holbæk Seminarium til andre formål end undervisning, skal man altså starte med at lægge 22 millioner kroner hos Holbæk Kommune, siger Jørn Sørensen, som nu sender en kopi af gavebrevet til bestyrelsen for University College Sjælland.


Nyhedsoverblik