Fremtidens sundhedsvæsen: Patienter tager selv blodprøver hjemme

Hverdagen er vendt op og ned i hjemmet hos familien Bergø i Undløse syd for Holbæk. For fire måneder siden fik Lene Bergø konstateret brystkræft, og hun er i øjeblikket igennem et forløb med kemoterapi.

- Jeg fik at vide fra starten af, at det er et forløb, der tager mellem seks og otte måneder, men jeg tror virkelig på det og er positiv, for behandlingen virker, og jeg kan se, at der er fremskridt, og at knuden bliver mindre og mindre, fortæller hun.

Hun havde håbet, at hun under behandlingen kunne fortsætte sit arbejde som social- og sundhedsassistent på et plejehjem, men behandlingen tærer på kræfterne, og hun er nødt til at hvile.

- Jeg kan ikke de ting, jeg rigtig gerne vil. Jeg vil gerne i haven og ud at cykle og småløbe, men det kan jeg ikke, og det har været det sværeste, fortæller Lene Bergø.

Bare det var oppe at køre nu

Forud for hver behandling skal Lene Bergøe have taget en blodprøve på sygehuset i enten Næstved eller Holbæk, der ligger henholdsvis en time og 15 minutter væk. Her måler man blandt andet, om mængden af hvide blodlegemer er høj nok til, at hun kan tåle kemoterapien, og personalet holder øje med, om hendes blodplader, blodprocenten og hendes immunsystem er i orden. Blodprøverne bliver normalt taget i laboratoriet på sygehuset, men Lene Bergøe er med i et forskningsforsøg og tager også selv blodprøven hjemme:

- Det ville jeg gerne være med til, det kan komme rigtig mange mennesker til gode. Bare det var oppe at køre nu og ikke om flere år, siger Lene Bergø.

Foran sig på bordet har hun et blodprøveglas, en fingerprikker, en såkaldt sampler til at trække bloddråberne op med, renseserviet og plaster. Selve blodprøven tager hun ved at skære en lille ridse i blommen på sin finger og trykke et par bloddråber ud på en plade, som hun samler op i glasset med sampleren. Herefter hælder hun blodet over i en diskette, som hun sætter over i blodprøvescanneren, en firkantet kasse på størrelse med en skotøjsæske på højkant.

- Det er virkelig nemt, og man får en grundig instruktion, fortæller Lene Bergø, der straks sagde ja, da hun blev tilbudt at deltage i forskningsprojektet.

- Jeg synes, at det her projekt er vildt spændende. Jeg sidder efter hver prøve selv og kigger på, hvordan tallene ser ud i forhold til sidste gang, og om der er noget, der har rykket sig, fortæller hun.

Jeg kunne spare meget tid

Da der stadig er tale om et forsøg, skal Lene dog også stadig have foretaget sine blodprøver på sygehuset, men hun ville ønske, at projektet allerede nu var ført ud i livet.

- Jeg kunne spare meget tid, som jeg kunne bruge på andet. Så skulle jeg ikke tænke, ”åh nej, nu skal jeg ud igen, og se syg ud, og være sammen med syge mennesker", i stedet for at sidde stille og roligt hjemme. Nogle patienter er rigtig dårlige, og hvis man har kvalme og skal afsted på sygehuset, så er det rarere, at man kan tage prøven, når man har kræfterne, siger Lene Bergø.

Efter seks minutter henter Lene Bergø sine tal frem fra blodscanneren, som hun affotograferer med sin iPad, og så sender hun billederne af resultaterne ind via Sundhedsplatformen, som personalet så kan hente frem på skærmen på Sjællands Universitetshospital i Næstved. 

- De resultater, der kommer ind fra hjemmeblodprøverne, sammenligner vi med laboratorieblodprøverne, så vi kan finde ud af, om man på sigt kan nøjes med at tage prøverne hjemmefra, fortæller Christina Hansen, der er sygeplejerske på Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Næstved.

Christina Hansen har sammen med en kollega oplært Lene Bergø og de øvrige patienter i at stikke sig selv og bruge scanneren, og det har ikke været svært at rekruttere patienter, der gerne ville være med:

- Patienterne har taget rigtig godt imod det, de synes, at det er spændende og vil gerne informeres om forskningsresultaterne, når vi når dertil på et tidspunkt, fortæller hun.

Skal være hjemme hos deres kære 

Formålet med forsøget er altså at finde ud af, om patienternes egne prøver på sigt helt kan erstatte blodprøverne fra laboratoriet på sygehuset. 

Alt efter hvor man bor, kan den enkelte patient spare meget kørsel til og fra privatadressen til sygehuset - og det er en stor fordel, når man er meget syg. 

- Helt konkret kan det hjælpe, at de er mere hjemme hos sig selv og sammen med deres kære i stedet for, at de skal ligge på landevejene og skal ind og have taget blodprøver på et centralt laboratorie. Sådan foregår det jo i dag. Der her er en ny måde at tænke på, hvor man flytter de diagnostiske apparater ud i patienternes hjem, fortæller Niels Henrik Holländer, der er ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Næstved.

Samtidig er han leder af projektet Changing Cancer Care, som Sjællands Universitetshospital står i spidsen for. Changing Cancer Care er et større dansk-tysk EU-samarbejde, der fokuserer på innovativ kræftbehandling. (indsæt link) På sygehusene er der brug for, at der bliver tænkt i nye baner, for befolkningen bliver ældre, og når de bliver ældre, får de flere kræftsygdomme.

- Puljen af kræftpatienter stiger og stiger, så vi er nødt til at tænke nyt, og det gør vi i det her projekt, hvor vi ser på, om vi kan flytte behandlingen tættere på patienternes hjem. Vi er de første, der forsøger det her på kræftpatienter, men det er en trend, der er i hastig udvikling. Det vrimler frem med ideer og små apparater, der kan teste hvad som helst, fortæller Niels Henrik Holländer.

Små apparater var svære at finde 

Projektet, hvor man afprøver en transportabel blodprøvescanner i hjemmet, er altså ikke afprøvet andre steder i verden. Derfor har projektlederen i Changing Cancer Care på Sjællands Universitetshospital været ude og screene hele verdensmarkedet for at finde ud af, om der fandtes et apparat, der kunne leve op til kravene.

- De apparater, der findes i dag, er megastore, og vi havde brug for noget, som er transportabelt, noget som folk kan stille op på deres spiseborde, fortæller Søren Tvilsted, der er projektleder i Changing Cancer Care på Sjællands Universitetshospital.

Til sidst lykkedes det at finde et apparat, der egnede sig.

- Vi har fået nogle apparater fra Israel, som lever op til de specifikationer, som lægerne har, og som samtidig også lever op til de krav, vi har om brugeranvendelighed, altså at alle skal kunne betjene dem, fortæller Søren Tvilsted.

Alle skal have tilbuddet på sigt

Forventningerne til resultaterne af projektet er store:

- Vi har valgt at teste på brystkræftpatienter, fordi de typisk er yngre og måske har nemmere ved teknologien end én på 80 år. Så nu hvor vi starter her, hvor teknologien er lige ved at være der, så har vi valgt en lidt yngre målgruppe, men ambitionen er, at alle, der får kemo, og har brug for at få taget blodprøve, skal have det tilbudt via den her løsning, siger Søren Tvilsted. 

Lene Bergø er glad for, at hun med projektet har banet vejen for andre kræftpatienter:

- Der skal jo være nogen, der prøver tingene af og viser, at det her er supergodt og fungerer hos mange mennesker, hvis ingen siger ja, så bliver det aldrig til noget, siger hun.

Hun håber, at hun til efteråret er ovre sin sygdom og kan vende tilbage til sit job som sosu-assistent.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage på job, jeg har nogle fantastiske kolleger og borgere, som jeg virkelig savner. Imellem tiden går jeg lidt med hunden, hækler, og jeg har en masse søde veninder, der ringer og kommer til kaffe. Det skal nok gå, siger Lene Bergø.