Forsvarer anfægter børns forklaringer

Forsvareren for den mand, der i dag er for retten sigtet for at forgribe sig på 16 børn fra Børnehuset Eventyrlunden mener, at der er rimelig tvivl om mandens skyld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidst tirsdag formiddag er forsvarer Henrik Juel Halberg midt i sin procedure i sagen om overgreb på en lang række børn i Børnehuset Eventyrlunden i Holbæk.

Afhørt i 45 minutter

Ifølge ham er det utroligt svært at afhøre børn, så forklaringerne bliver sandfærdige. Og Henrik Juel Halberg anfægter, at der i denne sag er brugt lagt tid på afhøringerne. Han fortæller i Østre Landsret, at eksperter anbefaler, at det gøres kort, når man afhører børn. I dette tilfælde, har mange af afhøringerne varet i over 45 minutter, og det mener forsvareren altså er for lang tid.

Han fortæller, at børnene har spurgt, om de ikke snart må komme ud til mor og far. Derfor kan de – ifølge ham – fristes til at svare noget, der ikke er rigtigt, for at få lov til at komme ud.

Forsvarer: Børnene bliver presset til at sige det

På videoafhøringerne kan man se, at afhøreren starter flere af spørgsmålene med for eksempel at sige:

- Når pædagogen havde rørt dig i tissekonen.

Derfor mener forsvareren, at det bliver slået fast som en sandhed overfor børnene.

- Børnene har fået at vide, at de ikke må lyve derinde. Så når afhøreren siger ”Din far har fortalt, at du har sagt, at pædagogen har rørt dig i tissekonen", så er det meget vanskeligt for barnet at komme ud af igen. ”Skal jeg sige at jeg løj for min far? At min far lyver?” og så videre. Samtidig siger man så "Hvordan havde du det så, når pædagogen havde rørt dig i tissekonen?" De presser altså børnene, siger forsvareren i retten.

Forældrene kan have influeret børnenes forklaring

Han angriber også den procedure som er brugt umiddelbart efter de første børn fortalte om overgreb. Her blev forældrene kaldt til informationsmøde inden børnene var blevet afhørt. Og derfor mener Henrik Juel Halberg, at forældrene kan have plantet en erindring i børnene, ved at gå hjem og spørge ind til det.


Nyhedsoverblik