Første sommerferiecamp for udsatte børn

En gruppe børn fra Herrestrup skole med ADHD og autisme deltog i dag på den første af i alt 12 sommerferiecamp rundt omkring i landet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bag arrangementet står en helt ny organisation, Sports- og Sundhedsakademiet, der hører under Holbæk Svømmeklub. 

I følge instruktør på dagens camp i Audebo på EUC Nordvestsjælland, Kristian Kaas, er der alt for få tilbud for udfordrede børn og unge. Formentlig fordi normale foreninger har svært ved at rumme dem.

- Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for, at de her børn og unge også kommer ud og får nogle aktiviteter, siger han.

Børnene på sommerferiecampen kommer fra Herrestrup Skole & Videnscenter, og de skal hygge sig sammen i tre dage.