¨

Forsker om statsbetalt imam fra Tyrkiet: - Bekymringerne kan være reelle nok

Imamen i moskeen i Holbæk er betalt af den tyrkiske stat. Det kan give grund til bekymring, lyder det fra forsker i religionsvidenskab.

Foreningen har siden 1988 haft til huse på Smithsvej i Holbæk. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Det har skabt debat, at Tyrkiet sender statsbetalte imamer til moskeer i Danmark. Kritikere mener, at de optræder som Erdogans forlængede arm. Også Imamen i moskeen i Holbæk er betalt af Diyanet, det Tyrkiske religionsministerium. Det fortæller Foreningen Tyrkisk Islamisk Kultur og Undervisningscenter i Holbæk selv i sit informationsmateriale.

Vi har spurgt professor Lene Kühle fra Aarhus Universitet, afdeling for Religionsvidenskab, om der er grund til bekymring. Hun har gennemført en række forskningsprojekter om moskeer og radikalisering i Danmark.

I takt med, at præsident Erdogan er begyndt at benytte islam mere aktivt i tyrkisk udenrigspolitik, er det blevet mere problematisk

Lene Kühle, professor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet

Og det korte svar er:

- Ja, bekymringerne kan være reelle nok, siger Lene Kühle.

Vi vender tilbage til det længere svar.

Forsøgt at flytte flere gange

Først lige et resume:

Onsdag er afgørelsens dag for Foreningen Tyrkisk Islamisk Kultur og Undervisningscenter i Holbæk. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om foreningen får mulighed for at rykke til nye og meget større lokaler.

Det er bare et forslag om at sende en lokalplan i høring. Men det har udløst en heftig debat, at foreningen ønsker at flytte fra Smithsvej i Holbæk til en erhvervsejendom på Mellemvang 5 for at etablere moske og kulturcenter.

Foreningen har siden 1988 haft til huse på Smithsvej i Holbæk. Moskeen og de tilhørende lokaler er blevet for snævre for trossamfundet, der i dag har 400 medlemmer. Derfor vil foreningen gerne flytte ud i det, der i dag er et bowlingcenter.

Tyrkisk Islamisk Kultur og Undervisningscenter har gennem årene flere gange forsøgt at flytte til større lokaler. Hidtil uden held. Senest i 2018, hvor foreningens planer også udløste et politisk slagsmål.

Danmark støtter også de danske kirke i udlandet

Foreningen er denne gang gået i offensiven og har inviteret interesserede til tre offentlige møder, hvor den fortæller om sine planer. Og så er vi tilbage ved Diyanet og de statsbetalte imamer. Foreningen fortæller i informationsmaterialet, at det er Diyanet, der betaler imamernes løn via Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Foreningen i Holbæk understreger, at den ikke får nogen anden økonomisk hjælp fra Tyrkiet eller stiftelsen – heller ikke til det eventuelle køb af bygningerne på Mellemvang.

- Der er intet usædvanligt i, at et land sender prædikanter ud til sine borgere. Vi har jo også den Danske Kirke i udlandet, hvor den danske stat støtter med bidrag til lønudgifter til præster i sømandskirker og kirker for danskere i udlandet. Tyrkiet har siden 1980’erne sendt imamer til Danmark. De er veluddannede. Det har været et ret veletableret system, der har fungeret. Men i takt med, at præsident Erdogan er begyndt at benytte islam mere aktivt i tyrkisk udenrigspolitik, er det blevet mere problematisk. I Danmark og andre europæiske lande er imamerne blevet brugt til for eksempel til at melde tilbage til den tyrkiske stat, oplyser Lene Kühle.

Jeg kan godt forstå bekymringen. Og jeg kan godt forstå, at man som byrådspolitiker stiller spørgsmål

Lene Kühle, professor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet

Berlingske fortalte i september 2019, at imamer udsendt af den tyrkiske regering får tilsendt politiske prædikener fra staten. Avisen nævner også eksempler på, at imamer i Tyskland har angivet Erdogan-modstandere til den tyrkiske stat.

- Vi har en stat, der driver i mere og mere fundamentalistisk retning, og som laver bevidst politisk og religiøs propaganda på dansk jod, lød det blandt andet fra Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, i Berlingske.

Den lokale bestyrelse er afgørende

Men skal man så være bekymret for integrationen, fordi der er en imam, der er betalt af den tyrkiske stat?

- Det bliver et lidt uldent svar. Jeg kan godt forstå bekymringen. Og jeg kan godt forstå, at man som byrådspolitiker stiller spørgsmål. På den anden side skal man heller ikke tillægge imamerne alt for stor magt og indflydelse. Det viser den forskning, jeg har lavet. Deres mulighed for at styre moskeen er ret begrænsede. De er i et fremmed land, hvor de ikke taler sproget, og de er ret afhængige af foreningens bestyrelse. Faktisk er det ofte aktiviteterne i kulturcenteret, der er det vigtige i de her sammenhænge, forklarer Lene Kühle.

Flere politikere i Holbæk er netop bekymrede for aktiviteterne i det tilhørende kulturcenter, at de kan bidrage til at skabe et parallelsamfund?

- Det er meget svært at sige noget generelt om det. Der er 30 moskeer i Danmark, der har tilknytning til Diyanet, og de fungerer meget forskelligt. Igen er det den lokale bestyrelse, der er afgørende. Hvis indtrykket er, at foreningen i mere end 30 år har bidraget positivt til byen, og hvis det er afbalancerede og fornuftige folk i foreningens bestyrelse, så må dette spille den afgørende rolle. Det er et spørgsmål om tillid, siger Lene Kühle.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App