Fører valgkamp fra veterantog på Tølløsebanen

Rasmus Horn Langhoff (S) fører søndag valgkamp fra skinnerne på Tølløsebanen. Fra et gammelt veterantog inviterer han vælgerne på tur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Valgkampen er efterhånden ved at være ind i sidste fase og politikere landet over er både kreative og vedholdende, når der skal samles vælgere.

Ramus Horn Langhoff  (S), der er formand for Folketingets Transportudvalg er ingen undtagelse og søndag inviterer han vælgerne om bord på et veterantog fra Slagelse til Tølløse for at vise opbakning til Tølløsebanen.

- Tølløsebanen er rigtig vigtig for Vestsjælland, den har vi altså brug for mange år ude i fremtiden og der er behov for, at der bliver større politisk opbakning til den her bane, siger Rasmus Horn Langhoff (S).

Undervejs på turen gør veterantoget adskillige stop – blandt andet i Ruds Vedby, Dianalund og St. Merløse inden turen stopper i Tølløse klokken 15.50.

Ramus Horn Langhoff har været med i Folketinget siden 2011 og blev valgt ind i Odsherred og Kalundborg.

Du kan se mere i videoklippet herunder. 


Nyhedsoverblik