Første døgn med fyrværkeri har skabt travlhed for politiet

Første døgn med fyrværkeri har skabt travlhed hos politiet i TV2 ØST's sendeområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I godt et døgn har det været tilladt at skyde fyrværkeri af.

Det burde ikke give anledning til travlhed hos politiet, men det er ikke alle, som overholder sikkerhedsanvisninger og udviser hensyn, konstaterer Midt- og Vestsjællands Politi efter en travl nat.

- Vi har kørt til rigtig mange fyrværkerihændelser. 26 over hele politikredsen, siger Sonny Bonde, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der er ikke tale om noget voldsomt alvorligt, men det har været til stor gene for de forbipasserende, som der er blevet skudt fyrværkeri omkring.

quote Vi vil gerne henstille til at lade være med det her

Sonny Bonde, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

Der har ikke været meldinger om, at der er sigtet med fyrværkeri mod mennesker, men derfor er der stadig tale om et alvorligt problem:

- Vi tror bestemt, der er tale om ulovligt fyrværkeri, for det er ordentlige knald, det her fyrværkeri giver, siger folk til os. Det sker langs veje og store steder, hvor der er skudt kraftigt fyrværkeri af.

Henstiller til god opførsel

Politiet har ikke pågrebet nogen.

- Vi har talt med en del personer og registreret nogle stykker, men det er svært at følge op på, hvem der har tændt og kastet. Vi har gjort dem, vi har talt med, opmærksomme på, hvordan fyrværkeri bør håndteres.

- Vi vil gerne henstille til at lade være med det her. Hold jer til at skyde fyrværkeriet af på en ordentlig og forsvarlig vis, siger Sonny Bonde.

Brand på kollegium
Læs også
Stor udrykning til kollegie - leg med fyrværkeri udviklede sig til brand
Brand på kollegium
Læs også
Stor udrykning til kollegie - leg med fyrværkeri udviklede sig til brand

Han henviser til Sikkerhedsstyrelsen, der har udgivet fem råd til et sikkert nytår. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Ønsker forbud mod fyrværkeri

I forbindelse med at den 27. december var første dag, hvor det var lovligt at skyde fyrværkeri af, har både politikere, og borgere – heriblandt særligt ejere af dyr – ytret et ønske om, at reglerne for fyrværkeri bliver strammet.

Senest i 2014 blev nuværende regler indført, som var en stramning af tidligere regler, så som at fyrværkeri først må sælges fra 15. december, imens affyringsperioden blev begrænset fra 27 december til 1 januar.

krudt1.jpg
Læs også
Hundeejer kæmper for strammere fyrværkeriregler
krudt1.jpg
Læs også
Hundeejer kæmper for strammere fyrværkeriregler

Sidste år kom 225 danskere på skadestuen i nytårsdøgnet på grund af skader med fyrværkeri. Kun en tredjedel af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falster Politi har der ikke været noget udsædvanligt at rapportere, hvad angår fyrværkeri i det forgangne døgn. Forrige nat måtte politi og brandvæsen dog rykke ud til brand på et kollegie efter leg med fyrværkeri.


Nyhedsoverblik