Flere skud affyret i boligområde - politiet søger vidner

Søndag blev flere skud affyret ved Ladegårdsparken. Fire mænd har været anholdt, men er blevet løstladt igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere skud er natten til søndag blev affyret ved Ladegårdsparken i Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er ingen personer blevet ramt af skuddene, men teknikere har fundet skudhuller i en mur i anden sals højde i en beboelsesejendom i Ladegårsparken Øst, ligesom der også blev fundet afskudte patronhylstre mellem beboelsesejendommene og Skagerakvej. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 01.04 og anholdt fire mænd - to fra Odsherred på 18 og 19 år og to fra Holbæk på 20 og 26 år. Den 20-årige er kendt af politiet i forvejen. 

Skuddrab Ladegårdsparken april 2019
Læs også
24-årig mand anholdt i drabssag fra Ladegårdsparken
Skuddrab Ladegårdsparken april 2019
Læs også
24-årig mand anholdt i drabssag fra Ladegårdsparken

Mændene blev løsladt igen efter afhøring og er foreløbig ikke sigtet for noget, da politiet afventer de tekniske undersøgelser og den efterfølgende efterforskning.

- Alle muligheder står åbne i forhold til, hvorfor der overhovedet er blevet skudt i det område, siger vagtchef Martin Bjerregaard. 

Derfor søger politiet vidner, der har bemærket noget usædvanligt i forbindelse med skudafgivelserne i området kort før anmeldelsestidspunktet.

- Når vi går til medierne med den her sag, er det i håbet om, at nogen kan gives os konkrete vidneudsagn om, hvad de har set eller hørt, eller nogen, der kan tippe politiet om, hvem der står bag det, og hvad motivet måtte være, siger Martin Bjerregaard. 

Giver panderynker

I april døde en 18-årig mand fra Holbæk som følge af de skud, han blev ramt af, som blev affyret ved Ladegårdsparken Vest. Drabssagen er fortsat uopklaret, efter at en 25-årig mand, der tidligere var mistænkt, i august blev løsladt. 

Læs også
18-årig dræbt af skud - drabssigtet mand løsladt
Læs også
18-årig dræbt af skud - drabssigtet mand løsladt

Manden har forbindelse til rockergruppen Bandidos, og politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at søndagens skudepisode også er banderelateret.

- Vi kender godt historikken i den del af Holbæk, både Vangområdet og Ladegårdsparken, og drabet efterforsker vi jo fortsat. Derfor giver sagen lidt panderyken hos os, for er vi i den spæde start til sådan noget, eller er årsagen en helt anden, siger Martin Bjerregaard.

Personer med oplysninger i sagen kan kontaktes på telefonnummeret 1-1-4.


Nyhedsoverblik