Flere kanonslag affyret under islamkritikers demonstration i ghetto

Der er blevet affyret flere kanonslag under en demonstration i ghettoområdet Agervang i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skabte en del uroligheder, da der under en demonstration onsdag eftermiddag i boligområdet Agervang i Holbæk blev affyret flere kanonslag i nærheden af en større menneskemængde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var Rasmus Paludan, der er kendt som islamkritisk debattør og formand for partiet Stram Kurs, som stod bag den planlagte demonstration i Agervang. Boligområdet er på regeringens ghettoliste.

quote Flere borgere i området omkring Agervang havde hørt det og opfattet det som skud

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder Midt- og Vestsjællands Politi

Under demonstrationen, som begyndte klokken 17.00 og varer til klokken 20.00, blev der ifølge politiet affyret fem kanonslag.

- Der blev omkring klokken 17.00 affyret nogle kanonslag i området, og det var der måske nogen, som kunne opfatte som andet og alvorligere end kanonslag, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder Midt- og Vestsjællands Politi. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Boligområdet Agervang i Holbæk er på regeringens ghettoliste.
Boligområdet Agervang i Holbæk er på regeringens ghettoliste. Foto: TV2 ØST

- Flere borgere i området omkring Agervang havde hørt det og opfattet det som skud, hvorefter de ringede til os. Men vi kan straks berolige borgerne, at det i gåseøjne kun var kanonslag, tilføjer Martin Bjerregaard.

- Det er som at finde en nål i en høstak

Efter anmeldelserne rykkede politiet ud til området, hvor kanonslagene blev affyret, fordi man frygtede, det kunne antænde mere omfattende uroligheder.

- Vi forsøgte at finde dem, som løb rundt og satte ild til dem, men det er ikke lykkedes i menneskemængden, siger Martin Bjerregaard og tilføjer:

- Det er som at finde en nål i en høstak at finde dem, som har kastet kanonslagene. 

Politi
Læs også
Politiet holder ekstra øje med ghettoområde efter masseslagsmål
Politi
Læs også
Politiet holder ekstra øje med ghettoområde efter masseslagsmål

Rasmus Paludan har tidligere udtalt sig om demonstrationen i Agervang til netmediet Holbaekonline.dk, at:

- Demonstrationens tema er Demonstration for Danmark og mod ghettoens kriminelle samfundstabere. Vores demonstrationer har altid det formål at udbrede kendskabet til partiet og vores politik samt at øge muligheden for gennemførelse af vores politik.

Ingen personer kom til skade under urolighederne ved demonstrationen, og der er ifølge politiet atter roligt i boligområdet.


Nyhedsoverblik