Flere børn anbringes i Nordvestsjælland

I løbet af fire år er antallet af anbragte børn i Odsherred steget med 20 procent. Også Kalundborg og Holbæk anbringer flere børn - stik mod landstendense.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

I Kalundborg Kommune var der i 2011 4,9 procent flere børn, der boede i plejefamilie eller på institution, sammenlignet med 2008.

 

Det viser en såkaldt kommunebenchmark fra Kommunernes Landsforening. I

Holbæk Kommune er stigningen på 4,9 procent flere anbragte børn.

Odsherred Kommune har i samme periode anbragt 20 procent flere børn uden for hjemmet og er placeret som nummer 10 blandt de 10 kommuner, der står for den største stigning af børn i plejefamilier og på institution.

 

Direktør i Odsherred Kommune Gitte Løvgren mener, at stigningen skyldes skærpet fokus på underretninger om omsorgssvigt, efter at en ny rapport fra Ankestyrelsen fastslår dårlig sagsbehandling i mange af landets kommuner.

 

- Der er ingen anbragte børn i Odsherred Kommune, som ikke har behov for at være det, understreger direktør Gitte Løvgren over for dagbladet Nordvestnyt.

 

/Ritzau/


Nyhedsoverblik