Flammer bryder gennem gavl og tag i villabrand

Sent torsdag nat opstod der brand i en villa på Holbækvej nær landsbyen Undløse. Flammerne brød både gennem husets tag og trægavl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 23.14 modtog Vestsjællands Brandvæsen de første meldinger om ild i en villa på Holbækvej nær landsbyen Undløse.

Da brandvæsnet ankom til stedet, kæmpede de med flammer, der var brudt op gennem taget og ud af husets ene trægavl.

Der blev angiveligt sendt en ambulance til stedet, eftersom brandvæsnet ikke vidste, om der var nogen mennesker i huset.

Det er uvist, om nogen er kommet noget til i forbindelse med branden, ligesom selve brandårsagen endnu er ukendt.

Hverken Vestsjællands Brandvæsen eller Midt- og Vestsjællands Politi har været til at træffe telefonisk her til morgen.


Nyhedsoverblik