Fætter BR smider ubrugt legetøj ud i container

Klimaaktivist Fabian Vennekilde er forarget over, at legetøj fra Fætter BR i Holbæk Megacenter smides ud i container.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bamse står og danser i klimaaktivisten og skralderen Fabian Vennekildes lejlighed i København, hvor det lige nu bugner med legetøj.

Legetøj, som Fabian Vennekilde fandt tirsdag aften i Fætter BR’s container i Megacentret i Holbæk.

quote Vi har en virksomhed, der står og smider julegaver ud

Fabian Vennekilde, klimaaktivist og skralder

- Det kan godt være, at bamsen muligvis skulle synge, eller han skulle sige et eller andet, men jeg garanterer dig for, at der er så mange børn, der ville blive så glade for ham. Det er fuldkommen ærgerligt, siger han.

14 dage efter jul er en stor mængde legetøj havnet i containeren, selvom meget af det ikke har været ude af deres emballage.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bamse danser lystigt blandt meget andet legetøj fra Fætter BR.
Bamse danser lystigt blandt meget andet legetøj fra Fætter BR. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

I Fabian Vennekildes stue står der derfor nu alt fra en spritny drengecykel, en Farrari-legetøjsbil, der ikke har været ude af sin indpakning, en dyr dukke og meget andet legetøj, der ligger i en stor bunke på et bordtennisbord, som man med det blotte øje ikke kan se fejler noget. 

Læs også
Forargede skolepiger: Finder sko for tusindvis af kroner dumpet i container
Læs også
Forargede skolepiger: Finder sko for tusindvis af kroner dumpet i container

- Ifølge socialdemokratiet har vi 64.500 fattige børn i Danmark, og så har vi en virksomhed, der står og smider julegaver ud. Det hænger ikke sammen med, at man fra virksomhedens side siger, at man laver social responsabillity. Det her er ligegyldighed, siger Fabian Vennekilde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Denne dukke blev fundet i Fætter BR's container.
Denne dukke blev fundet i Fætter BR's container. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Salling Group, der ejer Fætter BR, oplyser til TV2 ØST, at de har meget klare regler omkring legetøjet, som ifølge dem er defekt. 

- Vi skal simpelthen sikre, at det ikke havner i hænderne på nogle børn, som kan komme galt afsted med det - og legetøjet er fra Holbæk er endt i en aflåst container af samme grund, siger Annette Juhler Kjær, der er vicepresident i Salling Grup. 

Brød ind i container

Fabian Vennekilde er ikke bleg for at fortælle, at han brød ind i containeren, hvor han fandt legetøjet.

- Jeg synes, det her er langt mere vigtigt, end at jeg skulle få en plet på straffeattesten, siger han.

Fabian Vennekilde mener dog ikke, at legetøjet, som han fandt, fejler noget, og derfor forarges han over, at det ikke kan gives til andre.

quote Det handler om hensynet til børnene og sikkerheden for dem

Annette Juhler Kjær, vicepresident, Salling Group

Men i følge Salling Group, så er legetøjet netop endt i en aflåst container, fordi det er defekte varer. 

- Jeg kan godt forstå det, og jeg er glad for, at så mange er fokuserede på at undgå spild, men det, der er taget op af den aflåste container er defekte varer, og dem skal man ikke bruge igen. I hvert fald vil vi gøre, hvad vi kan for, at det ikke bliver brugt igen. Den risiko, der er ved det vil vi ikke tage, siger Annette Juhler Kjær og tilføjer:

- Det handler om hensynet til børnene og sikkerheden for dem.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan så det ud, da I Fabian Vennekilde opdagede alt legetøjet i containeren.

Tænk på klimaet

En vigtig pointe for Fabian Vennekilde er desuden, at det er skadeligt for klimaet at smide varer ud, som i stedet kunne gøre gavn.

- Det er så ærgerligt at vi i 2020 i et af verdens rigeste samfund ikke kan finde ud af at give det her til Sjælsmark eller Stop Spild lokalt. Det er produceret i den ene ende af verden og kommet hele vejen til Danmark for bare at blive smidt ud i en container.

Artiklen fortsætter under billederne.

Et uddrag af legetøjet fra Fætter BR.
Et uddrag af legetøjet fra Fætter BR. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Hvis vi skal redde vores klima, så skal vi tænke os om, og det gælder også vores virksomheder, siger han.

I følge Annette Juhler Kjær giver Fætter BR legetøj væk, som ikke kan sælges. 

- Jeg er glad for at så mange er blevet opmærksomme på, at vi skal undgå at smide ting ud, der kan bruges, men vi har et ansvar, og det ansvar gør, at vi ikke kan genbruge legetøj, som er defekt. Men for eksempel har Fætter BR givet deres julepynt til børnehave og hvis vi har legetøj, der ikke kan sælges, så giver vi det til samarbejdspartnere, for eksempel Smilfonden, siger hun.

Artiklen fortsætter under billederne.

Et uddrag af legetøjet fra Fætter BR.
Et uddrag af legetøjet fra Fætter BR. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Piger fandt ubrugte sko

Men, i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Holbæk, der ligger tæt på Fætter BR, ville man gerne have haft legetøjet, der blev fundet i containeren. 

- De kunne have bragt det her over, og så havde pengene gået til udsatte, fortæller en forarget frivillig i Kirkens Korshær, Lene Kongsøre, der ikke oplever, at Fætter BR kommer med legetøj til dem. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Hos Kirkens Korshær i Holbæk ville man gerne modtage legetøjet.
Hos Kirkens Korshær i Holbæk ville man gerne modtage legetøjet. Foto: TV2

- Jeg vil opfordre dem til at komme over med det. Vi kan også hente det eller tømme containeren. Vi skal nok få fod på det, hvis vi bliver tilbudt det, tilføjer hun.

Fabian Vennekilde var i efteråret inspirationskilde til, at flere unge piger i Holbæk kiggede containere efter for gode produkter. 

Ved Holbæk Megacenter gjorde pigerne et chokerende fund. For i en container tilhørende Sportmaster Lagersalg fandt de læssevis af masse ubrugte sportssko af kendte mærker som Adidas og Lacoste.


Nyhedsoverblik