Fem biler i grøften på en time

På en time kørte hele fem biler i grøften på Tølløsevej sent onsdag aften. Meget glat føre var skyld i de mange uheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af bare en time blev politiet kaldt ud til fem biler, der uafhængigt af hinanden var kørt i grøften i Tølløse. Kort før midnat ankom politiet til Tølløsevej, hvor fem biler altså lå i grøften.

Ingen kom til skade ved uheldene, men en af de implicerede var påvirket af spiritus. Den 36-årig spritbilist kom med på stationen og fik udtaget en blodprøve.

Uheldet skete på grund af meget glat føre. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var smeltevandet, der løb over vejen, frosset til. Efterfølgende er Holbæk Kommune blevet bedt om at salte på strækningen.


Nyhedsoverblik