Far misbrugte sin datter

En 38-årig mand fra Holbæk-området er blevet dømt for seksuelt at gave forulempet sin datter. Han skal nu næsten 4 år i fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig mand fra en mindre by i Holbæk Kommune blev torsdag idømt 3 år og 11 måneders fængsel ved Retten i Holbæk for gentagne gange at have haft anden kønslig omgang end samleje samt have forsøgt samleje med sin nu 11-årige datter.

Det skriver Nordvestnyt.

Overgrebene skete både i 2008, da pigen var syv år, og i sommer da hun var 10 år.

Nægter sig skyldig

Den 38-årige har under hele forløbet nægtet sig skyldig, og han har hævdet, at ekskonen har fået ideen om overgrebene ind i hovedet på datteren for at hævne sig på ham.

Men den troede Retten i Holbæk ikke på, og man lagde vægt på, at datterens forklaring om sex-misbruget var meget troværdig og detaljeret.

Manden er ikke tidligere dømt for sædelighedsforbrydelser, men han er dømt for mange tilfælde af personfarlig- og økonomisk kriminalitet, og 1 år og 5 måneder af dommen er en reststraf fra en tidligere dom.

Den 38-årige ankede med det samme dommen til landsretten.


Nyhedsoverblik