Faldende mælkepriser rammer landmænd

Mange mælkebønder arbejder gratis i øjeblikket. Prisen på mælk er simpelthen blevet så lav, at det ikke hænger sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ses ikke tydeligt i butikkerne - men mælkepriserne er i øjeblikket ude i et historisk fald, og ventes i de kommende dage at falde yderligere.

Det skriver Børsen.

Landmændene får i øjeblikket 2 kroner og 13 ører per kilo mælk - én krone mindre end i foråret 2014. Det betyder at kun omkring 450 ud af 3300 landbrug i Danmark lige nu har overskud på driften.

Børsen har samtidig besøgt Rein og Yke Kloppenburg i Gislinge ved Holbæk. Her går familien i øjeblikket på arbejde uden at få løn for indsatsen. De faldende mælkepriser koster familien 400.000 kroner om året.

Familien Kloppenburg hjælpes dog af, at majsen står flot i Vestsjælland i øjeblikket. Andre steder betyder den kolde sommer nemlig, at man må indkøbe ekstra foder til kvæget, hvilket igen presser underskuddet op.


Nyhedsoverblik