Fælles renseanlæg til 350 millioner kroner måske på vej – regning lander hos Holbæk-borgere

Onsdag aften skal politikerne i Holbæk beslutte, om de vil opføre et fælles renseanlæg med Odsherred Kommune. Et projekt til 350 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal man nedlægge tre nuværende renseanlæg og i stedet etablere et fælles renseanlæg med Odsherred Kommune i Fårevejle? Det spørgsmål skal politikerne i Holbæk tage stilling til onsdag aften, om de vil gå videre med.

Spildevandsprojektet forventes at komme til at koste cirka 350 millioner kroner. Det løber især op, da man skal føre spildevandet fra det meste af Holbæk Kommune nord på til Fårevejle Renseanlæg.

Både Holbæk og Odsherred kommuner leder i dag en stor andel af spildevandet ud i Isefjorden. Men det skal de nye planer lave om på.

Frølunde fed
Læs også
Sommerhusejere risikerer stor kloakregning: Spildevandsplan sendes i høring
Frølunde fed
Læs også
Sommerhusejere risikerer stor kloakregning: Spildevandsplan sendes i høring

For med det nye fælles renseanlæg i Fårevejle vil man i stedet lede vandet ud vest på, så vandet ender ude i Nekselø Bugt. På renseanlægget i Fårevejle tror man, at initiativet vil gavne miljøet på mange måder.

- Det vil betyde at Isefjorden får det meget bedre. Og Nekselø Bugt kan opsuge det, fordi den som modtager – eller recipient, som det hedder – er meget større end Isefjorden. Isefjorden får det meget bedre. Iltsvind og andet, som har været kendt ved varme somre og så videre, vil dæmpes betydeligt ned, siger Vagn Ytte (S), der er medlem af styregruppen for spildevandsprojektet og sidder i byrådet i Odsherred Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vagn Ytte (S) mener, der er mange fordele ved at etablere et fælles renseanlæg i Fårevejle.
Vagn Ytte (S) mener, der er mange fordele ved at etablere et fælles renseanlæg i Fårevejle. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Dyrt at lægge rørledninger under jorden

Helt præcist skal man nedlægge renseanlæggene i Svinninge, Gislinge og Holbæk.

Samtidig vil man føre vandet fra renseanlæggene op til Fårevejle Renseanlæg med rørledninger under jorden. Den proces er dyr og sammen med byggeriet af et helt nyt renseanlæg i Fårevejle lander prisen på projektet på cirka 350 millioner kroner.

SK Forsyning og Flux Water
Læs også
Virksomhed skal flytte – udledte spildevand med forbudte insektgifte
SK Forsyning og Flux Water
Læs også
Virksomhed skal flytte – udledte spildevand med forbudte insektgifte

Sammenlægningen skal finansieres af borgerne i Holbæk Kommune.

Ifølge beregninger skal en husstand i Holbæk betale cirka 250 kroner ekstra i spildevandsafgift. Den ekstra udgift undgår borgerne i Odsherred Kommune. De skal fortsat betale til renseanlægget i Fårevejle via forsyningsselskabet Odsherred Forsyning A/S på samme niveau som førhen.  

Artiklen fortsætter under billederne.

Spildevandet skal som en del af projektet ledes ud i Nekselø Bugt.
Spildevandet skal som en del af projektet ledes ud i Nekselø Bugt. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST
Her ses de tre renseanlæg i Gislinge, Svinninge og  Holbæk, som skal nedlægges. Samtidig kan man se, hvordan man skal lægge rørledninger under jorden og lede vandet ud mod Nekselø Bugten.
Her ses de tre renseanlæg i Gislinge, Svinninge og  Holbæk, som skal nedlægges. Samtidig kan man se, hvordan man skal lægge rørledninger under jorden og lede vandet ud mod Nekselø Bugten. Foto: Grafik - Lonni Christansen

Vil etablere kunstige vådområder

Fra det nye anlæg i Fårevejle vil man lede det rensede spildevand ud i Nekselø Bugt, som er et såkaldt Natura 2000-område.

quote Isefjorden får det meget bedre. Iltsvind og andet, som har været kendt ved varme somre og så videre, vil dæmpes betydeligt ned

Vagn Ytte (S), medlem af styregruppen for spildevandsprojektet

Det betyder, at den øgede udledning af vand ikke må påvirke miljøtilstanden eller øge mængden af den nuværende udledning af kvælstof.

Derfor etablerer man to store kunstige vådområde.

Det vil sikre, at Nekselø Bugt ikke bliver udsat for en ekstra miljøbelastning. Vådområderne vil blandt andet være med til at rense drænvandet fra landbrugene i området, forklarer Vagn Ytte.

- Det virker sådan, at næringsstofferne får en forsinkelse. Og det vil sige, at planter kan optage det, så det dunster af eller bobler af. Og så forsvinder noget af det. Og det er en stor fordel for udledningen (af kvælstof, red.). Så grænsen er, at hvis vi i dag udleder 50-55 tons til Isefjorden, så må der ikke udledes mere til Nekselø Bugt. Det skal være i balance, siger han.

Jan Henning Olsen
Læs også
Kommune skal undersøge, hvor borgeres spildevand ender: - Det er spild af penge
Jan Henning Olsen
Læs også
Kommune skal undersøge, hvor borgeres spildevand ender: - Det er spild af penge

Desuden viser de foreløbige beregninger fra Odsherred Kommune, at man vil kunne reducere tilledning af kvælstof i Isefjorden til et passende niveau, hvis man kobler sig på det fælles spildevandsprojekt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her vil man lave kunstige vådområder, som ligger i nærheden af Nekselø Bugt.
Her vil man lave kunstige vådområder, som ligger i nærheden af Nekselø Bugt. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Håber projektet kan inspirere

Først skal projektet dog godkendes politisk og blandt andet af Miljøstyrelsen. Det håber Vagn Ytte vil lykkes, så miljøprojektet kan blive en realitet.

- Man regner med, at om seks år er det en realitet, så der er lidt tid at løbe på, siger han.

- Jeg håber, at projektet som eksempel kan inspirere andre. Man arbejder med eksempelsamlinger på gode miljøprojekter, og der bliver det her – hvis det løber af stablen – så bliver det et rigtigt eksempel på, hvordan man kan gøre det.

Spildevand
Læs også
Kommune vil lave individuelle spildevandsmålinger: – Det er en halv sejr
Spildevand
Læs også
Kommune vil lave individuelle spildevandsmålinger: – Det er en halv sejr

Kommunalbestyrelsen i Holbæk har punktet på dagsordenen onsdag aften, mens politikerne i Odsherred Byråd formentlig tager stilling til planen den 29. oktober.


Nyhedsoverblik