Få ordblinde i folkeskolen får hjælp

Et notat om ordblinde-indsatsen i Holbæk Kommune peger på, at der sandsynligvis går ordblinde elever rundt i kommunens folkeskoler, som ikke får hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eksperterne ved, at omkring fem procent af befolkningen er ordblinde. Med 6.809 folkeskoleelever burde der statistisk set være 340 ordblinde i Holbæk Kommune. Men blot 89 elever har fået udleveret en it-rygsæk fra Læse Tek med en bærbar computer, programmer udviklet til ordblinde, en læsepen og en scanner. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Flere folkeskoler har enten slet ingen eller ganske få elever, der er konstateret ordblinde.

Det vækker bekymring i kommunens børneudvalg, som har givet administrationen lektier for. Udvalget forventer, at skolerne deler viden om ordblinde-indsatsen og regner med større udbredelse af hjælpemidler som it-rygsækken.

- Vi skal have undersøgt, hvorfor nogle skoler har så få elever med it-rygsæk, og så skal vi sammen med læsevejledere og logopæd'er have sat fokus på indsatsen for ordblinde, siger Holbæk Kommunes børnechef Pia Hjørtoft til dagbladet Nordvestnyt.


Nyhedsoverblik