Et års forberedelse - nu er cykelfolkefesten i gang

Ved Tuse Næs i Holbæk Kommune er det et års forberedelse på cykelfolkefest, der kulminerer denne lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med tæpper, termokrus og store smil ankommer store som små iført gule trøjer til pladsen lige ved Mårsø-byskilt.

Det første, de møder, er en stor kran. Lægger man hovedet tilbage, kan man se Dannebrog vejre i vinden på toppen.

På pladsen vrimler det med folk i gule trøjer, der går til og fra madteltet, musikteltet, hoppeborgene og toiletvognene.

Læs også
Vild cykelforlystelse er klar - nu kan du cykle 10 meter over jorden
Læs også
Vild cykelforlystelse er klar - nu kan du cykle 10 meter over jorden

Tour de France-ruten i Holbæk Kommune er nu spærret af, og de næste seks timer er der hermetisk lukket for trafik omkring pladsen.

Alt er gjort klar til at skyde den gule folkefest i gang.

Noget at samles om

Preben Hansen og Finn Fogtmann er henholdsvis formand og næstformand i Tuse Næs Erhvervsforening, som er hovedarrangører på den lokale folkefest i anledning af, at Tour de France er på besøg.

De glæder sig til alt det, der kommer til at være omkring selve det fine franske cykelløb.

- Jeg glæder mig mest til at se nogle glade mennesker, der er sammen om at få en god oplevelse her i dag, siger Finn Fogtmann.

- Tour de France er anledningen, der har givet os mulighed for at lave sådan et event her. Der kommer sikkert en del, som ikke har set cykelsport, men som gerne vil være med til den her fælles oplevelse. Det er det, der vægter lokalt. At man har noget at samles om, supplerer Preben Hansen.

El diablo
Læs også
Guide: Sådan bliver du en god tilskuer til Tour de France
El diablo
Læs også
Guide: Sådan bliver du en god tilskuer til Tour de France

I dag er kulminationen på flere måneders arbejde. Det er nemlig mere end et år siden, at erhvervsforeningens bestyrelse besluttede sig for at lave et event i Tuse Næs i anledningen af touren.

- Der var ikke lavet noget her, og det synes vi, der skulle. Det er jo nemt nok, når der er lang tid til. Så kan alt lade sig gøre. Det er når man kommer tættere på, at det strammer til, siger Preben Hansen.

- Og det er så i dag. Men vi er velforberedte, siger Finn Fogtmann.

Uheldige parkeringer

Indtil videre spiller det meste. På nær et par enkelte uheldige parkeringer, som lige skal løses. Ifølge Finn Fogtmann og Preben Hansen er arbejdet frem mod i dag båret af mange gode frivillige kræfter.

- Det er glæden ved frivilligt arrangerede events som det her at se, at der er så mange kompetencer i spil. Alle kan noget, og alle har taget fat, siger Preben Hansen og fortsætter:

- Det var også meget positivt at se i går, at der var flere end forventet, der mødte op og hjalp til. Da vi nåede til klokken 18.00 var alt klar, så der ikke var noget, der skulle laves natten over.

VIDEO: Blandt underholdningen ved Tuse Næs finder man blandt andet muligheden for at cykle på en wire 10 meter over jorden, som TV2 ØST besøgte tidligere på ugen:

Makkerparret håber, at dagen udover en god fælles oplevelse for de lokale også giver et økonomisk overskud, som skal bruges til at takke de mange frivillige og lokale sponsorer.

- Vi håber på et positivt resultat, så vi kan kalde alle dem, der har bidraget, til samling og få en bid mad sammen, siger Preben Hansen.

Han og Finn Fogtmann forventer, at der kommer mellem 1500 og 2000 mennesker forbi Tuse Næs i dag. Der kommer i hvert fald minimum de 400 personer, der på forhånd har købt helstegt pattegris til aftensmad.

Gymnastik og underholdning

Den gule folkefest på Tuse Næs byder på forskellige indslag dagen igennem.

Lige nu er små og store i gang med fælles gymnastik i en stor rundkreds.

Dagens program er sammensat, så der er underholdning dagen ud, fortæller Preben Hansen.

- Det er lavet ud fra, at vi skulle fylde dagen ud. Selve cykelløbet er hurtigt overstået, og der er nogen, som er spærret inde her i seks timer, hvis de ikke kommer fra Tuse Næs, og de skal have noget at være her for, siger han.

Læs også
Kæmpe portræt af Chris Anker Sørensen: - Forhåbentligt kan han se det fra der, hvor han er
Læs også
Kæmpe portræt af Chris Anker Sørensen: - Forhåbentligt kan han se det fra der, hvor han er

Her klokken 10 åbner både vildmarksbad, isboden og cykelbanen oppe i luften.

Sky Cycling, hvor man for første gang i Danmark kan prøve at cykle i en wire højt oppe i luften.

I sceneteltet er der musikteater for de 5 til 12-årige.

Først klokken 13.25 passerer tour-feltet Mårsø. 


Nyhedsoverblik