Endnu et falsk barnebarn på spil: Ville låne 60.000 kroner til ny bil

Falske børnebørn er i omløb i øjeblikket. Efter flere anmeldelser af tricktyverier, advarer politiet ældre mod at låne penge ud over telefonen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er efterhånden blevet til en hyppigt brugt trickmetode at udgive sig for at være barnebarn til en fremmed ældre person.

Telefonopkald ældre
Læs også
Franarret 120.000 kroner: Politi advarer om falsk barnebarn
Telefonopkald ældre
Læs også
Franarret 120.000 kroner: Politi advarer om falsk barnebarn

Efter en række lignende episoder, anmeldte endnu en ældre borger et forsøg på bedrageri til politiet onsdag eftermiddag.

Denne gang gik det ud over en 93-årig kvinde fra Agervang nær Holbæk, der blev ringet op af en mand, der ønskede at låne 40-60.000 kroner af hende til en ny bil.

Heldigvis gik det op for kvinden, at det ikke var hendes barnebarn, der sad i den anden ende af røret, og derfor lagde hun hurtigt på.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet advarer ældre mennesker

En lignende episode skete i sidste uge, hvor en 81-årig kvinde fra Ringsted blev franarret 120.000 kroner over telefonen.

Telefonopkald ældre
Læs også
Udgav sig for at være barnebarn: Krævede flere tusinde kroner
Telefonopkald ældre
Læs også
Udgav sig for at være barnebarn: Krævede flere tusinde kroner

Ugen forinden havde en 92-årig kvinde fra Benløse nær Ringsted samme oplevelse, som kom til at koste hende 70.000 kroner.

Ifølge politiet har de fået flere anmeldelser i samme stil de sidste stykke tid. Derfor advarer politiet nu særligt ældre mennesker mod at låne penge ud under lignende omstændigheder.

Samtidig opfordrer politiet andre familiemedlemmer til at advare familiens ældre mod denne type tricktyverier.


Nyhedsoverblik