Endnu en blottersag i Holbæk

For 7. gang i år er en blotter blevet anmeldt i Holbæk. Alle episoder er sket nær Knudskoven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var i går formiddags, at en 18-årig kvinde blev passet op af en mand nær Naturskolen på Ladegårdsalleen i Holbæk. Manden blottede sig for den unge kvinde, og han er nu meldt til politiet.

Manden beskrives som dansker, ca. 28 år, slank af bygning, ca. 180 cm. høj, kort lyst hår stikkende ud under en hætte på en sort sommerjakke og iført sorte cowboybukser. På jakken var der noget skrift med bogstavet 'h' skrevet i hvidt, oplyser politiet. Det er nu 7. gang i år, at politiet får en anmeldelse om en blotter nær Knudskoven.

- Vi kan endnu ikke sige, om der er en sammenhæng med tidligere episoder, men det undersøger vi selvfølgelig nærmere, siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi.

Oplysninger om manden kan gives til lokalpolitiet i Holbæk tlf. 114.


Nyhedsoverblik