Elever bytter skolebænken ud med en gammeldags landsby: - Det er megafedt

Skærpede regler om afstand sender eleverne fra FGU Nordvestsjælland fra skolebænken og ud til Andelslandsbyen Nyvang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi kører rundt i området og samler skrald for at gøre klar til, at gæsterne kommer herud, fortæller Marcus Petersen, mens han kører rundt på en gul havetraktor i Andelslandsbyen Nyvang.

quote Det er megafedt, at vi kommer underfor og laver noget i den friske luft

Marcus Petersen, elev på FGU Nordvestsjælland

Han er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk, og lige nu skulle han faktisk sidde indenfor i klasseværelset. Men coronavirussen har kickstartet et samarbejde mellem Andelslandsbyen Nyvang, der er et historisk oplevelsescenter, og 20 elever fra FGU Nordvestsjælland.

For eleverne skulle først være rykket ind til praktisk undervisning i andelslandsbyen om en måned, men på grund af pladsmangel og skærpede regler om afstand på skolen er eleverne allerede gået i gang.

- Det er megafedt, at vi kommer undenfor og laver noget i den friske luft, siger Marcus Petersen og kigger fornøjet på den gule havetraktor:

- Og vi får lov til at køre rundt på dem her – det er hyggeligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Marcus Petersen er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk.
Marcus Petersen er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Maiken Spendrup Andersen, der også er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk, nyder ligesom Marcus Petersen at være udenfor.

- Nu har vi siddet inde så længe, så det er dejligt at komme ud og lave noget, siger hun.

Eleverne får styrket fællesskabet

Men eleverne, som går på den forberedende grunduddannelse for at blive rustet til at tage en uddannelse eller et arbejde, får mere end frisk luft i Andelslandsbyen.

- Der er et rigtig godt fællesskab herude. Vi hjælper bare alle sammen hinanden, og det er nogle sjove typer, der er herude. Vi er alle sammen vildt forskellige, men det fungerer godt, siger Benjamin Rask Hansen, der også er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Benjamin Rask Hansen er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk
Benjamin Rask Hansen er elev på FGU Nordvestsjælland i Holbæk Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Normalt foregår undervisningen i et værksted eller klasselokale. Men i Andelslandsbyen Nyvang kan de afprøve tingene i praksis. 

- På skolen synes jeg, at man lærer en masse ting, som man ikke skal bruge i den virkelige verden. Men her lærer vi noget, som vi rent faktisk kan bruge i den rigtige verden, siger Naima Regitze Fischer-Jørgensen.

design_uden_navn_6.png
Læs også
Bådebygger kæmper for at redde historisk skib - sejlede med æbler og jøder under krigen
design_uden_navn_6.png
Læs også
Bådebygger kæmper for at redde historisk skib - sejlede med æbler og jøder under krigen

Samarbejdet mellem FGU Nordvestsjælland og Andelslandsbyen var på tegnebrættet, allerede inden coronavirus brød ud. Skolen ser nemlig mange fordele ved, at eleverne har skiftet blyant og lommeregner ud med hammer og pensel. 

- Det, at vores elever kan komme ud og få nogle nye færdigheder og prøve kræfter med noget, som vi ikke helt kan lave på samme måde inde i klasselokalet, er jeg fuldstændig overbevist om er med til at styrke dem i deres fremtidige vej mod job eller uddannelse, siger Jan Schustin, lærer på FGU Nordvestsjælland i Holbæk.

Hjælper med at udvikle Andelslandsbyen

Men det er ikke kun eleverne, der får noget ud af det hårde arbejde. 

- Vores frivillige, som er her på nuværende tidspunkt, får nogle unge mennesker og nogle fysiske muskler ind, der kan hjælpe med nogle af de ting, som kan være lidt tunge for den ældre generation, siger Frits Thorarinsson, direktør i Andelslandsbyen Nyvang.

- Det her sted skal blive ved med at udvikle sig, og det kan de hjælpe os med, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Marcus Petersen nyder at kører rundt på den gule havetraktor med sin makker omme i traileren.
Marcus Petersen nyder at kører rundt på den gule havetraktor med sin makker omme i traileren. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Eleverne mener også, det er sjovere at være ude i den friske luft end på skolebænken. 

- Jeg har fundet ud af, at jeg i hvert fald gerne vil finde noget, hvor jeg kan arbejde udenfor – ikke sådan noget på kontor, fordi jeg kan godt lide at være udenfor og bruge min krop. Man bliver træt på en anden måde, end når man bare sidder indenfor hele dagen, siger Benjamin Rask Hansen.

Det er planen, at samarbejdet mellem Andelslandsbyen Nyvang og FGU Nordvestsjælland fortsætter efter coronakrisen.


Nyhedsoverblik