¨

Ekstra tog på Nordvestbanen

Foto: TV ØST

Fra på mandag 10. august indsætter DSB på alle hverdage to tog mere mellem København H. og Holbæk.

De to nye afgange på Nordvestbanen kører fra Holbæk klokken 5.16 og fra København H. klokken 00.36, skriver DSB i en pressemeddelelse.

Det sker på ønske fra pendlerne i Lejre og Hvalsø, der beklager, at togene, der kørte indtil 2014, forsvandt ud af køreplanen for 2015.

- Det er positivt, at de to tidligere tog vender tilbage, så vi i det mindste har opnået status quo efter den store udbygning af Nordvestbanen. Det er noget, som vi har arbejdet meget for fra vores side. Det er vigtigt, for de, der arbejder i København, eller de, der skal nå et fly eller et morgen tidligt tog til Fyn og Jylland, siger pendlertalsmand Erwin Næs ifølge pressemeddelelsen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App