Efterlysning: Genkender du disse drenge?

Politiet efterlyser 2 drenge, der har begået hærværk på 10 busser for 30.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering 2/8 2013:De to drenge har meldt sig selv til politiet. Læs mere her: Drenge: Vi stod bag bus-hærværk

 

Kåde drenges voldsomme leg i busser ved Dito Bus i Holbæk får nu politiet til at efterlyse 2 drenge, der er mistænkt for at have begået hærværket.

Under kåd leg i busserne er der blandt andet blevet tømt pulverslukkere ud i busserne, der også blev forsøgt kortsluttet, så de kunne stjæles.

Forsøg på tyveri af busser gav overvågningsbilleder

Desværre for drengene, så kunne de ikke få liv i busserne, så de kunne prøve en tur. Til gengæld, så fik kortslutningerne tændt bilernes elektroniske systemer, så overvågningskameraerne kunne tage fine billeder af gerningsmændene.

Allerede onsdag valgte politiet at efterlyse drengene, men der er stadig ikke kommet nævneværdige spor i sagen.

Gerningstidspunktet kan ifølge overvågningsbillederne fastslås til søndag d. 26. maj 2013 kl. ca. 0417.

Dyr leg

Drengenes leg i busserne har indtil nu kostet omkring 30.000 kroner – blandt andet til udskiftning af ødelagt udstyr i busserne og til rengøring efter pulverslukker-legen.

Personer, der kan give oplysninger om identiteten på de to gerningsmænd på overvågningsbillederne, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands politi, Lokalpolitiet i Holbæk, tlf. 4635 1448, eller via nærmeste politi på tlf. 114.


Nyhedsoverblik