Efter ministerklage: Kæmpevindmøller skal nu til eksamen

Efter en klage til miljøministeren vil Vattenfall Vindkraft nu være med til at lave støjmålinger hos naboerne til Hagesholm Vindmøllepark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hovedpine, søvnbesvær – og problemer med at koncentrere sig.

Det er gener, som naboerne til Hagesholm Vindmøllepark oplever, og som de forbinder med de 10 94 meter høje vindmøller, der er bygget på indvunden jord i den gamle Lammefjord.

Naboerne har siden møllerne blev bygget klaget over gener fra lavfrekvent støj fra møllerne. Vattenfall Vindkraft har idog kke ønsket at betale for støjmålinger inde i naboernes huse. De har ment, at en udendørs støjmåling har måttet være tilstrækkelig – og er i øvrigt helt i overenstemmelse med lovens krav.

Først, efter Holbæk Kommune i oktober måned klagede over problemerne med de manglende støjmålinger til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) kom der skred i sagen – og Holbæk Kommune, Miljøstyrelsen og Vattenfall Vindkraft er nu blevet enige om, hvordan sådan en måling kan gennemføres.

Det skriver Nordvestnyt.

Hagesholm Vindmøllepark en af de største vindmølleparker på Sjælland med sine 10 2,3 MegaWatt-vindmøller. 


Nyhedsoverblik